Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/814

Denne siden er ikke korrekturlest


804 NoBm.AN1)s A:æ1T. dane9, en historieskriver af gothisk herkomst, som skrev aar 501 i Møsien (Bulgarien), og hans beretning er et uddrag af Cassio- dors arbeide om gothernes historie, som er tabt. Jordanes’ beretning med den tyske oldgransker Me2llenhqffs fortolkning er meddelt i Hedemarkens amts beskrivelse (bind I, pag. 809). Efter Miillenhoff er der hos Jordanes en opregning af folk i Norge og i Sverige. Her vedkommer os, hvad der be- rettes om det nordligst boende folk, hvorved det bør erindres, at de gamle antog Norge og Sverige for at være en stor ø. I den nordlige del af øen bor folket Adogit. Om dem for- tæller man, at de midtsommers i 4O dage og nætter har uafla- deligt lys, og ligeledes, at de om vinteren i ligesaa lang tid aldrig har klart dagslys. Saaledes veksler sorg med glæde, og folket er forskjelligt fra -andre, baade hvad lykke og ulykke angaar. Og hvorfor dette? Jo, fordi de, naar dagene er læn- gere, ser solen komme igjen i øst ved aksens kant. Men naar dagene bliver kortere, ser man den ikke slig som hos os, men anderledes, da den gaar igjennem sydlige tegn, og solen, som forekommer os at hæve sig fra dybet, skal hos dem gaa rundt langs jordens kant. En anden folkestamme, som bor der, er s(rrerefe)mae (skridfinner). Disse lever ikke af korn, men af vilde (lyrs kjød og fugleæg; der lægges en saadan mængde fugleæg. at det baade bliver til forplantning af slægten og rigelig fede for menneskene. Allerede P. .4. Munch siger, at Adogit kunde man nok an- tage for en forvanskning af Hálogi eller lig-nende, og opstiller den formodning, at Haalogaland dermed er ment. Miillenhoff anser Adogit for en skrivfeil forv.4log“it (haaleygir). Det, som fortælles om beliggenheden, 40 dage lys om natten, passer jo paa Nordland. I Bodø sees solens øvre rand 42 dage over horizonten og hele solen 34 dage (se bd. I, pag. 214), og hvad der ellers berettes om finner og om fugleæg, er jo rigtigt. Efter dette har landet før aar 50O været beboet af folk, som allerede dengang kaldtes med et navn, som lignede det nuværende, og de havde finner til naboer; de talrige oldfund fra den ældre jern- alder, som og fund fra broncealderen, stemmer med dette. De ældste historiske norske efterretninger om Nordlandene, som om Norge overhovedet, støtter sig til den mundtlige tradi- tion og til skaldekvadene. Skriftlige optegnelser, som kong Al-freds om 0tt-ars færd og de endnu meget ældre hos Jordanes, er rene undta-gelser. Vore sagaer er nedskrevne flere aarhundreder senere end den tid, de fortæller om, og skjønt traditionen i ældre tid, da folk ikke kunde skrive og læse, bevaredes meget bedre end nu, saa er der dog i tidernes løb bragt meget frem- med stof ind i sagaerne fra eventyrenes verden og fra fremmede