Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/823

Denne siden er ikke korrekturlest


l I-IISTORIE. 8l3 Paa Leka boede to farbrødre af den afdøde Baard Brynjolvs- søn ved navn Haarek og Rørek. Brynjolvs fader, Bjørgolv, havde allerede paa grund af alderdom overdraget sin søn Bryn- jolv sine eiendomme, da han i et gilde fik se den vakre Hilder‘id, en datter af bonden Høgne paa Leka. Bjørgolv blev, trods sin a1der, forelsket i hende og gjorde samme høst en reise med 30 mand til Leka, hvor han uden videre sagde til Høgne, at han kom for at tage hans datter med sig og holde, hvad han kaldte «løsbryllup» med hende. Høgne vovede ikke at modsætte sig. Bjørgolv kjøbte hende med en øre guld og tog hende med sig til Torgar til Brynjolvs ærgrelse. Med Hilderid flk Bjørgolv de to ovennævnte sønner Haarek og Rørek. Efter faderens død sendte Brynjolv dem tilbage til Leka med moderen. Da Høgne døde, arvede de dennes rigdomme, men nogen fædrenearv efter Bjør- golv fik de ikke Da Baard Brynjolvssøn tiltraadte arven efter sin fader, fremsatte de forgjæves paastand paa fædrenearv. Da Thorolv efterfulgte Baard, fornyede de fordringen.l Thorolv mente, at de var frillesønner og ikke havde ret til nogen arv. Haarek paastod, at deres moder var lovformelig kjøbt ved «mund» og de selv følgelig ægtefødte. Thorolv svarede vred, at deres moder endog var hærtagen hjemmefra, med andre ord, at de var trælle- baarne. Da kong Harald seilede hjem fra Haalogaland, indbød begge brødrene ham til Leka. Beværtningen var god, og kongeni bedste lune. Haarek søgte at “ vække kongens mistanke mod Thorolv. Han sagde, at folk var kjed af kongens trykkende skatter, ventede blot paa en anfører for at gjøre opstand, og at ingen var bedre skikket dertil end Thorolv. Det havde været planen at brænde kongen inde, men planen var strandet paa kon- gens aarvaagenhed, og bønderne var blevne bange for kongens veludrustede skibe. Kongen blev meget opbragt, men spurgte kun, om de troede, at Thorolv nu var hjemme. De sagde, at han var draget nordefter til Sandnes. Det kunde da ikke nu nytte kongen at opsøge ham, og kongen fortsatte sin vei sydefter. Thorolv havde imidlertid gjort finneskatten færdig og sendte sin merkesmand og stavnbo, Thorgils Gjallande, der havde ud- merket sig i Hafrsfjorden med et fragtskib, hvori skatten var ladet, til kongen i Namdalen. Da Thorgils kom med finneskatten, saa kongen vred ud. Det lykkedes Ølve Hnuva, Thorolvs mor-“ broder, at faa kongen overtalt til at gaa ned til skibet og se paa skatten. Kongen overbeviste sig om, at skatten baade var større og bedre end forhen, og da Thorgils i Thorolvs navn forærede ham nogle bæverskind og andre dyrebare sager fra Finmarken, blev kongen glad og sagde: «Det er skade, at Thorolv ei skal være mig tro, men stræbe mig efter livet.»