Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/824

Denne siden er ikke korrekturlest


814 NoR1)1.ANDS AMT. Men alle som en sag(le, at dette var onde menneskers bag- vaskelse. Kongen sagde, at han vilde lade sin mistanke fare. Den følgende vinter 874 gjorde Thorolv en ny reise til Fin- marken og reiste da vidt omkring med 1O0 mand. Da han var kommet langt øster, indfandt kvænske sendebud sig hos ham og indbød ham fra kvænernes konge til at drage østover med ham for at kjæmpe mod karelerne, som østenfra havde gjort indfald i kvænernes land. Han sluttede da forbund med kvænernes konge Faravid mod karelerne; han skal have overvundet karelerne og erhvervet et uhyre bytte, med hvilket han kom ned til Vefsen, hvorfra han drog til Sandnes og senere ud paa vaaren til Torgar. Da han kom ned til Vefsen, har han sandsynligvis ogsaa gaaet op tilfjelds den vei, vistnok gjennem Skarmodalen, hvor Vapstelven strømmer vestover fra Sverige og kommer ind i Hat- fjelddalen under navn af Skarmodalselven og falder i Unkervatn. Hilderids sønner havde imidlertid i Trondhjem vidst at ind- bilde kongen, at Thorolv havde bedraget ham ved finneskatten, uagtet han selv havde erkjendt, at den var langt større end for- hen. De sagde, at hvis de fik forleningen, skulde de skaffe ham langt mere end Thorolv. Da sommeren kom, drog Thorolv led- saget af 90 mand, til Trondhjem, førende skatten og meget an- det gods med. Da Thorolv kom, bød kongen at give ham at drikke og sa-gde, at han ei burde vente sig andet end godt af Thorolv, skjønt han hørte meget mistænkeligt om ham. Thorolv svarede, at de, som bagvaskede ham, gjorde kongen en daarlig venne- tjeneste, og den følgende dag gav han kongen skatten og kom tillige frem med nogle bæver- og maarskind til gave. Kongen mente, at Thorolv nok paa forhaand havde skaffet sig betaling for gaven. Da Thorolv saa forsikrede om sin troskab og udtalte sin forundring over, at kongen nu viste ham mindre tillid, end da han var i hans hird, foreslog kongen, at han skulde blive tilbage som forstander for hirdmændene, saa kunde ingen bag- tale ham. Thorolv svarede, at hvad for1eninger kongen vilde unde ham, maatte denne selv raade for, men sine huskarle vilde han ikke give slip paa, saalænge han havde gods nok til at holde dem; han bad, at kongen vilde besøge ham og høre tro- værdige mænds vidnesbyrd om hans handlemaade. Men kongen svarede, at han ikke vilde modtage nogen indbydelse fra Thorolv. Denne reiste da hjem, og kongen overdrog hele hans forlening og finnefærden til Hilderids sønner. Han erklærede gaarden Torgar og alle de besiddelser, Brynjolv og Baard havde havt, for sin eiendom og satte Hilderids sønner til at bestyre dem (874). Da Thorolv fik kongens budskab herom, tog han sine skibe,