Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/825

Denne siden er ikke korrekturlest


msToB1E. 815 ladede alt sit løsøre paa dem og drog med alle sine mænd, baade frie og trælle, til Sandnes, hvor han nu opslog sin bolig og levede paa samme fod som før. n Hilderids sønner skulde den følgende vinter som kongelige sysselmænd indkræve finneskatten; de havde kun 80 mand, og derfor betalte finnerne skatten daarlig og nfuldstændig. Thorolv derimod drog atter over til Kvænland og herjede i forening med kvænerne paa karelernes land, hvorved han fik et stort bytte. Ligeledes lod han sine mænd fremdeles drive skreifiske i Vaagan og sildefiske; et godt og prægtig udsiret skib, som han eiede, ladede han med skrei, huder, pelsværk og gode varer og sendte Thorgils Gjallande med flere af sine huskarle til England for at sælge ladningen og kjøbe klæde, vin, korn, h“onning og andet, som han behøvede. De gjorde god handel og reiste om høsten tilbage til Norge. Imidlertid havde Hilderids sønner overbragt kongen skatten, og denne studsede over, at skatten-var liden. Men de skyldte paa, at Thorolv havde optaget al skatten for dem, ja efterstræbt deres liv. Han tænkte paa at opkaste sig til konge over Fin- marken og Haalogaland og havde sendt et skib til England ladet med pelsværk, som med rette tilhørte kongen. Om høsten, da kongen var i Hordaland, befalede han to paalidelige mænd at drage afsted med tilstrækkelig styrke for at opbringe skibet; de skulde ikke dræbe mandskabet, hvis de ikke satte sig til mod- værge. - Disse to mænd, Sigtrygg Snarj“are og Hallvard Hard-fare, var fra Hisingen, hvor de havde eiendomme. De besatte uventet Thorgils Gjallandes skib i Furusund, hvor det laa ved bryggen, tog folkene tilfange og satte dem iland, men de selv seilede afsted med skibet. Thorgils og hans folk maatte laane baad og reiste til Kveldulv i Fjordene, der gav dem et rofartøi, saa de kunde komme hjem til Thorolv. Thorolv maatte sælge nogle af sine eiendomme for at skaffe midler til at holde det store antal folk-. Han vedblev at leve ligesaa gjæstfrit og pragfuldt som hidtil (875). Vaaren efter (876) lod Thorolv udruste et stort langskib og drog afsted paa dette med flere end hundrede mand. Han seilede sydefter temmelig langt fra kysten til Viken, videre lige ind i Østersjøen, hvor han herjede i Austerveg; paa tilbagereisen om høsten kom han til Øresund paa den tid, da der holdtes marked ved Haløre nær Helsingør, hvorhen skibe søgte ogsaa fra Norge; disse skibe kaldte man Øre-flaaden. Thorolv fandt her leilighed til at gjengjælde skibsplyndringen. Han lagde sig en aften ind i Mustresund paa den hallandske kyst, og her fandt han et skib ladet med korn, malt og honning, indkjøbt paa Haløre af kon-