Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/826

Denne siden er ikke korrekturlest


816 NOR.DLANDS AMT. gens aarmand Thore paa Thromø for kongens regning. Thorolv seilede bort med skibet. Ved Gautelven gik han med langskibet op til “ Sig-tryggs og Hallvards gaard og lod sine mænd omringe gaarden. Sigtrygg og Hallvard var ei tilstede, men deres to yngre brødre; den ene a’f disse blev dræbt med 20 mand, den anden undkom med tabet af sin haand; Thorolv plyndrede gaar- den, satte ild paa den og seilede saa længer nord i Viken, hvor han tog et skib ladet med Salt og mel. Med disse tre skibe seilede han nu over Folden og til Lindesnes, landede hist og her og tog nesnam og hug strandhug, som man kaldte det; fra Lindesnes og nordefter holdt han sig længer ude, idet han dog røvede hist og her. I Fjordene besøgte han -sin fader, som sagde, at han frygtede for, at dette var den sidste gang, han saa ham. Thorolv kom til Sandnes med alt sit bytte og levede nu i over- flod om vinteren. “ Kongen havde imidlertid hørt om Thorolvs bedrifter paa Hisingen og i Viken. Sigtrygg og Hal1vard var især forbitrede og bad kongen om tilladelse til at angribe Thorolv straks. Kon- gen negtede dem det ikke, men sagde, at han ikke troede dem Thorolv voksne. De drog afsted fra Lade, hvor kongen havde opholdt sig om vinteren, med to skibe og to hundrede mand, men fik modvind. Men da de var borte, drog ogsaa kongen afsted (877) med fire skibe og 4O0 mand; han seilede ind til Beitstadsundet, gik over Namdalseidet og lod i Namsenfjorden bønderne skaffe sig fartøier, seks i tallet, med hvilke han roede nordefter nat og dag til Sandnes. Der laa et langskib seilfærdig; Thorolv vilde just forlade landet og havde ladet reiseøllet brygge Ingen anede kongens ankomst, og alle folk sad inde og drak. Kongen lod sine mænd omringe huset. Derpaa raabte de krigs- raab, og kongens lur lød. Thorolvs mænd væbnede sig straks. Kongen sagde, at kvinder, børn, gamle folk og trælle kunde gaa u(l. Dette skede. Husfruen Sigrid spurgte kongen, om det ei kunde komme til forlig mellem ham og Thorolv. Kongen for- langte, at Thorolv skulde give sig paa naade og unaade, da skulde han faa beholde liv og lemmer, men hans mænd skulde straffes. Thorolv vilde ikke modtage saadant tilbud og bad kun om tilladelse til at gaa ud og prøve aaben kamp. Men kongen vilde ikke opofre sine folk; kom Thorolv ud, vilde han gjøre stor skade, om end han havde færre folk. Han lod sætte ild paa gaarden. Thorolv og hans mænd fik væggen brudt itu og kom ud, Thorolv først, næst ham Thorgils. Der blev en heftig kamp, og kongen mistede mange folk. Thorolv støvnede mod kongens mærke og gjennemborede mærkesmanden, men faldt selv, rammet af mange sværd og spyd, lige for kongens fødder med de ord: «nu kom jeg tre skridt til kort». Kongen, der selv skal have