Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/83

Denne siden er ikke korrekturlest


74 NORDLANDS Amt Til agn benyttes nisefedt eller sælspæk eller kjød, og til lokkemiddel benyttes ildelugtende grakse i en pose. Paa en stor angel, der er fæstet paa en 3 m. lang, fin jern- kjætting i nederste ende af snøret, sættes agn af kobbe-, nise- eller hvalspæk. g Der maa 2 mand til at trække. Naar haakjær1-ingen er kommen op, slaaes den ihjel med en træklubbe og hales til baa- dens langside og fastholdes med store krøkeaugler. Fiskeren maa med begge arme, saalangt disse naar, ind i dens bug, for at slide det store leverhoved løst, hvad der i sjøgang er et vaadt arbeide. Naar leveren er taget ud af flsken, blæses maven fuld af luft, forat haakjærringen ikke skal synke der, hvor man har ankret; kameraterne vilde da fraadse i den døde haakjærring og forsmaa fiskernes agn. . - Petter Dass skildrer haakjærringen og dens fangst: Men ingen blandt alt det, der røres i Hav, Er riger“ pra Lex-er, hvor Tran gjøres af, End vorx‘S Haa-R7æT“ling hin gamle, Hvis Lever, i11W hun er fuldvoxen og hel, Man rundelig deraf en Hollands Cordel Med klareste l-’edme kan samle. Det Best pleier fanges paa synderlig Form, Hun render til Krog-en som Rytter til Storm, Det er med Forandring at hore; Saa snart hun fornemmer. den Ange1 er fast, Omtuller hun strax sig. den snedige Gast, Der0ver optaves det Snere: Det sker og med saadan en hastendes 1l, At Huden paa hende som raspende Fil Skj1?er Snoren, før man det kan anse; Men hvilken der tænker den Seier at faa, En Favn Jern-I.æuker han lave sig maa, Saa lær han den Kjærling at dunse. Hun kaldes en Kjaerling, og det er vel vist, Dog haver hun ingen af Tænderne mist, Som Kjærlinge pleie at blive: Kast i hendes l(jæfter en dobbelte Kal Kast tykkeste Kabel, hun bide den skal, Som den var afskaaren med Knive. Man skjær hendes Kjød udi Raeklinge-Rad, Dog bliver det ingen velSmagende Mad, Førend den kan aars-gammel vorde. Haakjærringens kjød, som nu kastes bort, blev tidligere raket og tørret; men dette er nu gaaet af brug i Norge, og holder paa at gaa af brug paa Island ogsaa. Forat den kunst at rake haakjærringkjod ikke skal glemmes, er den omtalt i Tromsø amts beskrivelse (bind I, pag. 399), og