Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/831

Denne siden er ikke korrekturlest

HISTORlE. 821 Alt fæ stod bundet inde midt paa sommeren. l)a Øivind Skalde- spiller kom ud, og det var stærkt snedrev, kvad han: Fælt det fyker paa jorden, som finner nærer vi inde buskapen, bundet i fjøSet, med birkebrom ved midtsommerstid. Brom, oldnorsk brum, er de endnu ikke udsprungne knopper paa træerne. Kvadet viser, at allerede paa Øivinds tid pleiede finnerne at være daarlig forsynet med foder og at de fodrede med birkekvister. For en draapa havde alle islændinger lønnet Øivind saaledes, at hver bonde gav ham 3 penninger af veiet sølv, som var hvidt i bruddet. Paa althinget blev man enige om at faa smede til at rense sølvet og deraf smede en kappespænde; spænden var værd 50 mark. Øivind lod spænden hugge itu og kjøbte sig fæ for den. Hans Salg af spænden og hans kjøb af sild (havets pil) for piler (buens sild) er før omtalt under fiskerier (bind 1I, pag. 124 f.). Foruden Øivind Skaldespiller har «Vølundarkvidas» ukjendte forfatter hørt hjemme i Nordlan(l. Øivind Skaldespiller deltog i slaget i Hjørungavaag som lendermand under Sigurd, Haakon jarls søn. Han maa da, aar 986, have været temmelig gammel. Han ikke alene deltog isla- get, men digtede ogsaa senere sit Haaleyxatal efter slaget, da en strofe af samme, som handler om Jomsvikingeslaget, anføres hos Snorre. Øivind var vistnok død, før kong Olav Trygvessøns ankomst i 995, da der efter den tid intet høres til ham, hvorimod hans søn, Haarek af ])otfa, allerede omkring 996 omtales som en mægtig høvding, uagtet det efter Olav den helliges saga først var i løbet af nogle aar, at han erhvervede sig velstand og an- seelse, da hans fader kun havde efterladt ham lidet eller intet. Rimeligvis har Øivind maattet give slip‘ paa sin gaard, da hans søn Haarek af Tyotta maatte begynde saagodtsom forfra med at skaffe sig landeiendomme paa Haalogaland. Foruden Øivind Skaldespiller deltog af mænd fra Haaloga- land i slaget i Hjørungavaag: Thore Hjort fra Vaagan, som var lendermand under Erik jarl; videre nævnes Sigurd Steikl-ing fra Haalogaland Det første forsøg paa at kristne nordlændingerne gjorde Olav Ti-ygvessøn. Da han i 996 havde ødelagt hovet paa Lade og opbrændt gudebillederne, samlede trønderne en hær for at angribe kongen, og Olav fandt det raadeligst at seile nordover for at prøve sin- lykke paa Haalogaland Men da han kom til Bjørnør eller til