Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/832

Denne siden er ikke korrekturlest


822 NoR1)I.AN1)s A1uT. Namdal, hørte han, at de ogsaa paa Haalogaland vilde modtage ham med væbnet haand. En hær havde samlet sig under an- førsel af tre mægtige høvdinger, Thore Hjort af Vaagan, Ey1‘“ind Ki1mriva og Haarek af TZjotta. Han vendte da om igjen og sei- lede atter ind i Trondhjemsfjorden, da bønderne i Trondhjem havde spredt sig ved efterretningen om, at han vilde gjæste Haalogaland. Efter blotfeste11 paa Mæren havde Olav Trygvessøn paa en vis faaet Trøndelagen kristnet, og af alle fylker langs kysten var det kun Naumdølafylke og Haaloga.land, som endnu var hedenske. De mægtige høvdinger paa Haalogaland havde, som omtalt, hindret Olav under hans første forsøg paa at kristne folk der, og egentlig var Olav endnu ikke anerkjendt som konge i denne del af landet, da han kun var hyldet i fylkerne søndenfor Trond- hjemsfjorden. Han havde vistnok tænkt at skaffe sig tilstrække- lig styrke til at underkue høvdingerne paa Haalogaland, men først tog han sin tilflugt til list. To bønder fra Haalogaland, Sigurd og Hauk, kom en som- mer fra England, hvor de havde været paa handelsreise. Paa Nordmøre traf de kong Olavs folk, og da kongen hørte, at der var kommet nogle hedenske mænd fra Haago1aland, kaldte han dem til sig og spurgte dem, om de vilde lade sig døbe, men de svarede nei. Kongen talte siden til dem, men det nyt- tede ikke noget; han truede dem med død eller len1læstelse, men de føiede sig ikke. Da lod han dem sætte i jern og holdt dem hos sig nogen tid i lænker og talte ofte for dem, men det hjalp ikke. En nat blev de borte, og ingen vidste, hvorledes de kom sig bort. Fjetterne eller fodblokkene laa ganske hele og ubrudte efter dem. Man undrede sig derover; kongen selv talte ikke stort derom, men lod det bero med at give vogterne en ubet“v- delig irettesættelse. Man søgte efter flygtningerne, men de fandtes ikke. Om høsten kom de til Haarek i Tjotta, som tog vel imod dem, og hos ham var de om vinteren. Det er omtalt, at Haarek ikke arvede stort efter sin fader, Øivind Skaldespiller, men han var en dygtig mand. Paa Tjotta boede der da ikke faa smaabønder. Haarek kjøbte først en mindre gaard og boede der, men i faa aar havde han drevet bort alle de bønder, som var der, saa at han eiede hele øen, og da byggede han en stor hovedgaa1-d der og blev snart meget rig; han regnede sig i slægt med Norges konger, og af den grund var Haarek meget anseet blandt landets høvdinger. Haareks far- moder Gunhild var datter af HalVda11 jarl og Ingebjørg, som var Harald Haarfagres datter. Paa fædrene side nedstammede han fra Berdlu-Kaare. Han var gift med en søster af de mægtige Arnesønner og svoger til Kalv Arnessøn, der var overanfører i