Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/836

826 Nom)I.AN1)s A1uT. ’ der, hvor han reiste. Men da han vilde “xcî8c ind i Saltenfjorden efter Raud, stod der stormveir og stærk vind ud efter fjorden, saa kongen laa der henimod en uge, og samme stormveir holdt sig indenfra fjorden, medens der udenfor var frisk vind til at seile nordover. Kongen reiste da helt nord til .4md, og der antog alle folk kristendommen. Siden vendte kongen sydover igjen. Men da han kom syd til Salten, var det stormveir og sjøsprøit ud fjorden. Kongen laa der nogle nætter, og veiret var det sa.mme. Da spurgte kongen biskop Sigurd om raad imod dette, og biskopen svarede, at han vilde prøve, om Gud vilde hjælpe til at seire over denne djævlekraft. Biskop Sigurd iførte sig alt sit messeskrud, gik frem i stavnen paa kongeskibet, lod hænde kjerter og bar frem røgelse, satte et kristusbillede op i stavnen, læste evangeliet og mange bønner og stænkede vievand over hele skibet. Saa lod han dem tage tjeldene af og ro ind paa fjorden. Kongen lod alle de andre skibe ro efter. Da ro- ningen begyndte paa Tranen, gik den ind i fjorden, og de, som roede, mærkede ingen modvind, og paa rummet efter i kjølvan- det var der stille, men sjørokket stod tæt paa begge sider, saa man ikke saa fjeldene paa fjordsiderne. Det ene skib efter det andet roede der i stille veir; de reiste hele dagen og natten efter og kom lidt før dag til Godøerne. Den hele legende er vistnok bygget paa den vanskelighed, som det til sine tider volder at passere strømmene i Saltenfjord. Fra indløbet til Saltenfjorden og til Godø er det neppe to mil, saa de i stille veir ei behøvede at ro dag og nat. Olav Trygvessøns saga og Snorre nævner først Godø som det sted, hvor Raud boede, siden kalder de det Godøerne. Snorre skriver: «De øer, som Raud boede paa, heder Gylling og Hæ- ring, men tilsammen heder de Godøerne, og Godøstrømmen er nordenfor mellem dem og fastlandet.» Dette er vistnok en op- lysning, som Snorre’selv har indhentet under sit ophold i Norge og sat ind i beretningen. Gaarden Godø ligger paa den indre side af den nuværende Knaplundø, og den strøm, der adskiller Knaplundøen fra det nordre fastland, kaldes endnu Godøstrømmen. Knaplundø er efter dette den ene af øerne, og gaarden Godø er tænkt som Rauds bolig. Den anden ø maa være den større, vestenfor Knap- lundø liggende Strømø. Der er en gaard ved navn Gillesvaag ved Elvfjorden lige ved sydsiden af Strømmen, og navnet Gilles- vaag staar vistnok i forbindelse med ønavnet G‘illing; derfor er Gilling vistnok Strømø og Hæring Knaplundøen. Da de kom foran Rauds gaard, laa hans store drage ved land. Kong Olav gik straks med sine mænd op til gaarden og til det loftrum, hvor Raud sov; hans mænd brød det op og