- F1s1(EmEB. 75 fisket af haakjær1-ingen er nøiere omtalt i Finmarkens amts be- skrivelse (bind I, pag. 617). Brygden, brugden (sela(“he maxima) fangedes i ældre tid nok- saa almindelig, men senere blev den borte Den fiskedes fra St. Hans til ud i august med harpun, spyd eller landse og en lang kniv. Naar brygden er saaret, stikker den ret ned til bunden og følger denne, trækkende baaden efter sig, indtil den er udmattet, hvilket kan vare fra nogle timer til et døgn. Brygden kan være op til l5 m. lang, maaske mere. Den fangedes mest for leverens skyld, og en brygde gav i regelen l0-12 tønder lever. For en i Vestfjorden fanget brygde angives endog 23 tønder. Kjødet tilberedtes til rækling, og huden gar- vedes til saaler. Nu er fangst af brygde meget sjelden. Naar det lakker over St. Hans-tid, og luften bliver varm, begynder brygdeflskeriet, som meget ligner hvalfangsten, skriver Rosem)inge i 1790. Dette er meget usikkert og ikke almindeligt, da kun faa har leilighed til at forSkaffe sig det dertil hørende fiskeredskab, der koster over 3O rdl. og bestaar af et meget tykt taug, 3 til 40O favne langt, med harpun. I stille veir begiver fiskeren sig ud i havet paa denne fangst, og har forud sin brygde- line lagt i beredskab udi en stang, hvor intet i baaden maa komme i veien, naar harpunen kastes ud og kommer fast i bryg- den; thi i den force, hvormed brygden sætter lige til bunden, saasnart den er saaret, kunde, naar linen heftede fast i noget, enten baaden vælte om eller anden skade ske, ligesom, for nogle aar siden, en mand af Skje1-stad Sogn omkom og blev følgagtig med linen, der havde snoet sig omkring hans fod. Af den boxul eller høie finne, brygden har, og som man kan se langt borte, naar den holder sig op i sjøen, nærmer fiskeren sig efterhaanden, indtil han kommer saa nær, at harpunen, heftet paa en lang stang, kan naa den. Saasnart den er saaret, begiver den sig som me1dt til bunden, og hviler sig en tid. Er saaret ikke dræbeligt, be- gynder den at løbe, og efter den lange og svære line trækker den baad og mandskab med sig, ofte nogle mile, som den kan holde ud i et jevndøgn og længere. Den har og undertiden, naar man har truffet af de største, stukket sig mange mile ud til havs, saa fiskeren, for at naa land, har seet sig nødt til at hugge sin line af og forlade brygden. Den største brygde kan udgjøre 12 tønder lever og giver megen god, blank tran. I l827 drev man efter amtmand Blom brygdefisl(e i Nord- land. Han siger, at dette fiskeri beskjæftigede endel men- nesker i den varmeste sommertid, naar der var stille veir, saa brygden lod sig tilsyne paa havet Den kom ikke ind i fjordene,
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/84
Denne siden er ikke korrekturlest