830 NoR1)1.AN1)s AMT. sommeren paa Haalogaland og reiste rundt i alle thinglag og kristnede folket. Thore Hund i Bjarkø, som var den mægtigste mand der nord, blev da kong Olavs 1endermand. Om Thore Hund holdt gilde eller veitsle for Olav digre, siges ikke, men det er vel sandsynligt, siden han blev hans lendermand. Mange mægtige bønders sønner reiste da med kong Olav; det er vel rimeligt, at kongen har taget dem med delvis som et slags gidsler. Thore Hund boede som nævnt paa Bjarkø i det nuvæ- rende Tromsø amt, og hans broder Sigurds søn Asbjøm, senere kaldet Selsbane, boede paa Trondenes. Disse mænds bedrifter og høvdingernes levevis paa Trondenes er omtalt i beskri- ve1sen af Tromsø amt (bind I, pag. 569 ff.). Her skal kun bringes i erindring, at Sigurd pleiede aarlig at holde tre blot, men da han antog kristendommen, holdt han tre gjæstebud og fortsatte med disse gjæstebud indtil sin død; sønnen Asbjørn var 18 aar, -da faderen døde, og holdt ved med sin faders skik. Da det blev daarlige aar og kornet slog feil, maatte Asbjørn kjøbe korn for at holde sine gilder om vinteren 1021-22. Men tilslut kunde ingen faa kjøbt saakorn, og det saa ud til et daarligt kornaar i 1022, og samtidig forbød Olav den hellige ud- førsel af korn, malt og me1 søndenfra til de nordlige landsdele. Asbjørn reiste da med et lastskib og kjøbte korn af Erling Skja1gssøns trælle, men aarmanden Thore Sel tog kornet fra ham ved Agvaldsnes. Asbjørn drog det følgende aar til Agva1dsnes, gik ind i huset, hvor kongen var, og hug til Thore Sel, saa hovedet faldt paa bordet foran kongen og kroppen for hans fødder. Asbjørn blev sat fast, men blev befriet ved Erling Skjalgssøns og hans søn Skjalgs energiske optræden. Der kom istand et for- lig, hvorefter Asbjørn skulde være kongens aarmand i den dræb- teS sted, men dette forlig blev ikke holdt; væsentlig efter Thore Hunds raad blev Asbjørn hjemme. Da kongen hørte, at Asbjørn paa denne maade havde brudt forliget, ansaa han sig ikke forpligtet til at skaane Asbjørn, men berettiget til at tage hans liv. Vaaren 1024 gav kong Olav Aasmund Grankelssøn den halve syssel paa Haalogaland, medens Haarek i Tjotta før havde havt den hele, dels til indtægt dels til len. Aarsagen til denne for Haarek saarende deling angives ikke; muligt er der forefaldt noget mellem kongen og Haarek, eller maaske har Olav ikke havt ret tiltro til ham. Det laa i kongens po1ilik at svække det mægtige aristokrati ved at formindske og udstykke syslerne og indsætte sysselmænd, som han kunde lide paa, ved siden af høvdinger-ne. De fornemme slægter i Norge var nøie forbundne D
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/840
Denne siden er ikke korrekturlest