Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/841

H1SToB1E. 831 ved frændskab, saa at en fornærmelse, som overgik et medlem af den ene, paa en vis maade føltes af alle. Aasmund reiste nordover paa en skude med 30 mand og mødte Haarek og fortalte ham, hvorledes kongen havde ordnet det med sysselen. Haarek sagde, at kongen fik raade for, hvem der skulde have syssel, men de forrige høvdinger pleiede ikke at minke retten for dem, der efter sin høie æt som ætbaarne fik magt af kongerne, for at give den til bondesønner, som ikke før har havt sligt under hænderne Det skjøntes vistnok paa Haarek, at han ikke likte dette, men han lod dog Aasmund tage imod sysselen, som kongen havde bestemt. Aasmund reiste da hjem til sin fader, var der en kort tid og drog saa siden til sin syssel paa Haalogaland. Han kom til Langø, den vestligste ø i Vesteraalen, der altsaa har hørt til hans syssel. Der boede to brødre, Gunstein og Karle, som var rige og udmærkede mænd. Gunstein, den ældste, stellede mest med gaardsdriften; Karle var vakker og holdt af stads. Han talte til Aasmund om, at han vilde reise med ham til kong Olav for at blive optagen i hirden; han blev da ifølge med Aasmund. Aasmund hørte, at Asbjørn Sels- bane havde faret sydover til stevnet i Vaagan paa en byrding, han eiede, med 20 mand; og han var da ventendes nordover. Aasmund og hans følge reiste sydover langs land og havde mod- vind, som dog ikke var stærk; og der seilede imod dem skibe af Vaaganflaaden. De forhørte sig i stilhed om Asbjørns reise, og fik vide, at han snart vilde komme nordover. En dag, da de kom roende gjennem et sund, kom seilende imod dem en byrding, som var malet paa siderne med hvidt og rødt, og den havde stribet sei1. Karle, som var Aasmunds sengefælle og gode ven, sagde da til ham: «Du har ofte talt om, at du gjerne vilde se Asbjørn Selsbane; saa vist som jeg kjender et skib, saa er det han, som seiler der.» Aasmund bad Karle sige til, om han kjendte Asbjørn. Da skibene kom nær hverandre, sagde Karle: «Der sidder Selsbane ved styret i en blaa kjortel.» Aasmund svarede: «Jeg skal give ham en rød kjortel.» Da kastede Aas- mund et spyd efter Asbjørn Selsbane, og det traf midt paa ham og gik tvert igjennem ham, saa at det stod fast frem i hovedfjælen; Asbjørn faldt død fra styret. Begge skibe reiste hver sin vei. Det sund, hvor Asbjørns og Aasmunds skibe passerede hver- andre, og hvor Asbjørn blev dræbt, kan enten være Tjelsund eller Raftsund. For Aasmund, som kom fra Langøen, var veien gjennem Raftsund bekvemmest, for Asbjørn, som skulde til Trondenes, er veien gjennem Tjelsund den greieste og korteste. Da Aasmund og Karle søgte efter Asbjørn, er det vel det rime-