Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/843

Denne siden er ikke korrekturlest


HISTORIE. 833 Sarpsborg (1025-26), sendte han Karle fra Lange paa Haaloga- land paa en handelsreise til Bjarmeland. Kongen og Karle skulde være sammen om dette, hver af dem skyde til det halve af omkostningerne imod at dele indtægten ligt. Karle reiste over land til Nidaros og tog her det gods, som kongen havde bestemt, og han fik et til reisen -passende skib. Karle reiste tidlig om vaaren 1026 med skibet til Haaloga- land og fik sin broder Gunnstein med; denne havde varer for sig selv; paa skibet var 25 mand. De reiste tidlig om vaaren til Finmarken. Thore Hund sendte bud til brødrene, at han vilde reise til Bjarmeland om sommeren, og foreslog, at de skulde holde sammen og dele udbyttet. Karle og Gunnstein gik med paa dette, hvis Thore ikke tog mere med end 25 mand saaledes som de; vindingen skulde deles ligt mellem skibene, undtagen hvad mandskabet maatte tilhandle sig. Da Thores sendemænd kom tilbage, havde han tilrigget en stor langskibsbusse med 80 mand. Det var -hans egne huskarle, og han alene skulde have al indtægt af det, som blev vundet paa færden. Thore seilede langs landet og traf Karle i Sandvær, et fiskevær udenfor Ringvatsø i Tromsø amt. Siden reiste de sammen videre med god bør. Gunnstein sagde til sin broder Karle, at han syntes Thore var altfor mand- stærk, og at det vilde være raadeligere at vende tilbage, da Thore havde dem helt i sin magt; han troede ham ikke. Karle vilde ikke vende, men havde han vidst paa Langø, at Thore kom til færden med saa stor hær, da vilde han have taget flere folk med. Brødrene spurgte Thore, hvorfor han havde mange flere folk med, end aftalen var. Thore svarede, at det var et stort skib, som trængte mange folk, og i en farlig færd kunde man ikke have gode folk nok. Deres færd er omtalt i beskrivelsen af Finmarkens amt (bind II, pag. 679). Beretningen, saaledes som den lyder hos Snorre indeholder adskilligt, som neppe er helt historisk, men skildringen af reisens retning og handelen kan være rigtig. Paa hjemveien yppede Thore kiv om byttets deling. Da de kom til Gjæsvær (Geirsver), gik Thore, ledsaget af et talrigt følge, paa land og hen til det sted, hvor brødrenes skib laa og bad dem komme i land. Thore fordrede, at hærfanget skulde bringes paa land og skiftes; han mente, at det var skik og brug at skifte hærfang snarest mulig. Herom kunde de ikke en’es, og Thore gik, men vendte snart tilbage og raabte til Karle, at han vilde tale i enrum med ham. Karle vendte om, og i det samme de mødtes, stødte Thore et spyd tvers igjennem ham med de ord: «Her, Karle, kan du lære en bjarkøing at kjende; jeg tænkte, at du skulde faa spydet Selshævner at føle.» Karle døde straks, og Thore og hans mænd gik til skibet. Gunnstein og hans følge tog Karles 53 -a Nordlands amt II.