Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/845

H1SToB1E. 835 vise frem sine vaaben paa thinget; saaledes blev opbudet ran- saget i hvert skibrede. Men da det var ordnet, spurgte Finn Thore Hund, hvad tilbud han vilde gjøre kong Olav for drabet af Karle, hans hirdmand, eller for 1-anet i Lenvik. Han havde kongens .fuldmagt i denne sag og vilde nu vide hans svar. Thore saa sig om; der stod mange væbnede mænd paa begge sider, blandt dem Gunnstein og mange andre af Ka1-les frænder. Thore sagde da: «Mit bud er snart sagt, Finn, jeg vil lægge min sag i kongens haand, hvad han forlanger af mig.» Finn mente, at det saa ud til, at han fik nøie sig med mindre hæder, thi han fik overlade sagen til hans dom, hvis han skulde faa forlig. Thore mente, at sagen ogsaa da var kommet i gode hænder, og han skulde ikke drage sig unda det. Thore forpligtede sig da til at finde sig i Finns kjende1se. Siden bestemte Finn vilkaarene. Thore skulde betale til kongen ti mark guld, til Gunnstein og hans frænder andre ti mark, men for ran og skade paa gods de tredje ti mark. «Du skal betale nu straks,» sagde Finn. Thore mente, at dette var en stor pengebod. 3O mark guld var i de tider en meget betydelig sum; det svarede omtrent til 240 mark sølv, og for 1O mark sølv fik man 32 kjør, saa det svarer til en værdi af 768 kjør, og sættes en ko til en værdi af 74 kr., bliver boden svarende til en sum af mellem 50 000 og 60 000 kr. i vor tid. Finn mente, at han fik betale, ellers blev det ikke noget forlig. Thore sagde, at Finn maatte lade ham faa frist til at laane hos folk, som hørte til hans følge, men Finn sagde, han skulde betale der paa stedet, og desuden skulde han udlevere det store smykke, som han havde taget fra Karle, da denne var dræbt. Thore mente, at han ikke havde taget noget smykke, men Gunn- stein sagde, at Karle havde smykket paa halsen, da de skiltes, men da de tog hans lig, var det borte. Thore havde ikke lagt mærke til det smykke, «men hvis vi har taget noget smykke, maa det vel ligge hjemme i Bjarkø».. Finn satte spydodden for brystet paa Thore og sagde, at han fik komme frem med smykket; Thore tog da smykket af sin hals og gav det til Finn. Saa gik Thore ombord paa sit skib, men Finn gik efter ham med mange folk; han gik langs efter skibet, og hans folk gik i rummene. Men ved masten under dækket saa de to ualmindelig store tønder, og Finn spurgte, hvad der var i tøndeme. Thore svarede, at det var drikkevarer. Finn sagde: «Hvorfor giver du os ikke noget at drikke, saa vel forsynet som I er?» Thore lod en af sine mænd tappe af tønden i en bolle. Finn og hans mænd fik drikke, og det var god drik. Finn bad Thore betale, men han -gik frem og tilbage paa skibet og talte snart med den ene, snart med den anden. Finn raabte, at han fik komme med