Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/851

Denne siden er ikke korrekturlest


H1sToB1E. 841 dølerne og 720 mand af sine egne folk. Thore standsede ikke, før han om natten kom til Sula eller fjeldstuen Sul øversti Værdalen. Der hørte de, at Dag Ringssøn og mange andre af Olavs folk var faret op paa fjeldet. Thore vilde da ikke reke efter dem over fjeldene; han vendte tilbage til dalen, og de fik kun dræbt faa.- Thore og hans mænd drog dagen efter -ud til sine skibe. Det var torsdag den 30te juli, at Thore kom fra Værdalen ned til Stiklestad med mange folk; der var ogsaa mange bønder. De holdt fremdeles paa med at rydde kamppladsen; de førte bort frænders og venners lig og hjalp de saarede. Thore Hund gik hen der, hvor kongen var falden, men fandt ikke liget. Han spurgte Thorgils Bonde, om han vidste, hvor kongens lig var. Thorgils svarede, at han ikke var med i slaget, men der gik mange sagn; der sagdes, at kong Olav var seet om natten oppe ved Stav, og en skare med ham, men hvis han var falden, havde Vel Thores folk gjemt liget i holt eller røser. Skjønt Thore mente at vide, at kongen var falden, troede mange paa dette rygte og satte ud, at kongen nok var kommen bort fra slaget. Thore gik ombord i sine skibe og seilede ud efter fjorden. Thore Hund reiste til Jerusalem, og det siges, at han ikke kom tilbage. Thore Hund havde en søn, Sigurd, der var fader til Ram1veig; hun blev gift med Joan, søn af Arne Arnessøn, og deres børn var Vidkunn i Bjarkø, Sigurd Hund, Erling og Jardtru(l. Fra Olav den helliges fald til Sigurd Jon-salfar. Ib1andt de haarde skatter, som paalagdes af Svein Alfivasøn, var ogsaa den, at enhver, som roede paa fiske, enten det var fra hans eget land eller fra kongens, skulde betale i landvarde eller landslod 5 fiske. Flere af Sveins paalæg blev ophævede af Magnus den gode, men en hel del blev staaende i Trondhjem lige til Magnus Bar- fods sønners tid, da de ophævedes i 1106. Paa Haalogaland blev landvarden ikke ophævet for dem, der deltog i Lofotfiske eller, som det kaldes, i Vaagan. (Frostathingsloven XVI, 2.) Haarek fra Tjotta var hjemme paa sine gaarde, til Magnus 0lavssøn var bleven konge. Da reiste han til Trondhjem til kongen. Da var Aasmund Grankelssøn der hos kongen. Da Haarek gik op fra skibet i Nidaros, stod Aasmund i en svalgang om en loftstue hos kongen, og de saa Haarek og kjendte ham. Da sagde Aasmund til kongen, at han vilde gjøre gjengjæld pa-a Haarek for faderens drab. Han havde i haanden en liden og tynd bredøks. Kongen sagde, at han skulde heller tage hans øks, som var bredhamret og tyk; kongen mente, der var haarde ben i Haarek Aasmund tog øksen og gik, og nedei tvergaden kom Haarek og hans folk mod ham. Aasmund hug Haarek i hovedet, saa øksen gik ned i hjernen, og det var Haareks ende-