Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/857

Denne siden er ikke korrekturlest


H1.sToB1E. 847 land, en af de tre mænd, som sidst skiltes fra kong Magnus paa valpladsen i Irland, og som havde fulgt ham paa alle hans tog. Kongens halvsøster, Sigurds hustru Skjaldvar, Brynjolv Ulva1des datter, var tilstede, ligesom Sigurd Ranessøns søster, den vakre Sigrid, og hendes mand, lendermanden Ivar af Fljod, nu Flø, i Stjordølafylke. Kong Sigurd sad en aften ved drikke- bordet og holdt en guldring i haanden, og sagde, at den ring, som var stor og af godt guld, skulde den faa, som vilde paatage sig en sendefærd. Da ingen svarede, sagde kongen, at dette sagde han til 1endermændene undtagen til svogeren Sigurd, som han ikke kunde undvære Ivar af Fljod, som var den eneste tilstedeværende lendermand foruden Sigurd Ranessøn, tilbød sig at drage, hvorhen kongen bestemte Kongen svarede, at hans fader havde underkastet sig en strækning af Irland, hvoraf de ingen fordel havde havt, siden han døde. Han ønskede, at Ivar skulde drage did for at fordre skat, eller, hvis de negtede at betale, true dem med, at kongen vilde hjemsøge dem med en hær. Ivar skulde straks reise til Nidaros, og kongen skulde skaffe skib, folk og penge. Ivar svarede, at intet kunde komme ham mere uventet. Imidlertid tog han straks et langskib og reiste til Nidaros og kom samme høst til 0rknøerne, hvor han var om vinteren. Da Ivar havde forladt gjæstebudsgaarden, var kongen lystig og blev om aftenen siddende ved drikkebordet til sent paa kvæl- den. Sigurd Ranessøn gik tilsengs; men Skjaldvar maatte blive og drikke med kongen, ligesaa svigerinden Sigrid. 0msider, da Skjaldvar og Sigrid fik gaa, lod kongen dem følge, Skjaldvar til hendes mands, Sigurds, kammer, men Sigrid til kongens eget kammer. Om morgenen, da Sigurd Ranessøn lik vide dette, blev han vred og vilde neppe indi-inde sig, da man skulde tilbords. Da der blev sendt bud efter ham, gik han til sit sæde uden at hilse kongen. Kongen sagde, at han ikke opførte sig saa pas- sende, som han pleiede, da han ikke engang hilste. «Den ære, du nyder,» svarede Sigurd, «nyder du just ikke, fordi du ei for- tjener det modsatte.» Kongen bad ham holde op med den tale og være lystig. cNei, det formaar jeg ikke,» svarede Sigurd, «slig spot og spe som du har gjort os.» Da sagde kongen vred: «Hvor tør du, din tyv, være saa fræk at sige saadant til os ?» Kongen beskyldte ham for hvert aar at bestjæle ham for 6O mark af finnefærden og lod ham ikke faa mere end halvdelen af, hvad der tilkom ham. Sigurd mærkede, at kongen ei vilde lade den sag fare; han reiste, uden at kunne faa sin søster Sigrid med sig, først til Nidaros og saa til Viken, hvor kong Øistein var. Han fortalte, hvad der var skeet. De raadslog i enrum og undersøgte sagen. Der blev sendt bud til Skjaldvar,