Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/863

Denne siden er ikke korrekturlest


H1SToR1E. 853 han spurgte Sigurd Ranessøn, hvad han syntes om sagens ud- fald. Sigurd svarede, at kongen havde ydet ham fuldkommen bi- stand, om ikke altfor megen. Da blev kongen vred. Kort efter gik Sigurd Ranessøn ud af drikkestuen. Det var sent om kvæl- den. Han var uden kappe og havde i haanden et stort hugge- spyd. Saaledes gik han til kong Sigurds skib og frem til for- rummet, hvor man endnu sad tilbords, og her faldt han paa knæ for kongen og sagde, at han ikke vilde, at kong Sigurd og hans broder skulde begynde en uhyggelig strid for hans skyld; han overgav sig selv og sit hoved i Sigurds vold. Kongen tog sent tilo1-de og sagde, at Sigurd havde valgt det raad, der var bedst for alle. Han havde fast besluttet om morgenen at gaa op paa Ilevoldene med sine mænd for at stride med kong Øistein. Men nu vilde han modtage forlig, hvis Sigurd vilde overlade den hele sag til hans afgjørelse. Sigurd gjorde saa. Kongen dømte ham i en bod af 15 mark guld, at udrede den følgende da-g; 5 mark skulde betales til kong Øistein, 5 til kong Olav, og de sidste 5 til ham selv. Pengene skulde udredes i rent guld. Hvis ikke disse penge betaltes, var forliget brudt. Sigurd Ranessøn gik til kong Øistein og fortalte ham alt dette. Øistein blev saa blodrød, heder det, af man næsten med en finger skulde kunne faa ham til at bløde. Han sagde, han vilde ikke have noget med dette forlig at gjøre, og gik tilsengs. Sigurd gik til sine venner for at laane guld; han bragte sam- men gode 5 mark brændt guld; mere var ikke at opdrive. Om morgenen gik han til kong Øistein og bad ham modtage disse penge. Kongen svarede, at han vidste, at Sigurd havde faaet disse penge tillaans af folk, men han vilde, at han skulde modtage dem som en gave af ham. Sigurd takkede og gik til kong Olav for at betale ham guldet. Olav sagde, at han ikke vidste noget bedre raad end kong Øistein; han vilde derfor skjænke ham disse penge. Saa gik Sigurd Ranessøn til kong Sigurd. Kongen spurgte, om hans brødre havde faaet sin del, og Sigurd svarede, at begge var betalt. Kongen sagde, at Sigurd var meget rig paa guld. Sigurd Ranessøn fortalte nu altsammen, at kon- gerne havde eftergivet ham sin del. Kong Sigurd vilde ikke staa tilbage for sine brødre og gav ham pengene. Det vil sees, at spændingen var saa stor, at en krig mellem brødrene ikke var til at undgaa, hvis Sigurd Ranessøn ikke vilde opofre sig. Han gjorde det ved frivillig at overgive sig i kong Sigurds vold. Da opstaar en ny kappestrid mellem brødrene, denne gang i ædelmodighed. Kong Sigurd vil paase ogsaa sine brødres ret og paalægger Sigurd Ranessøn lige bod til kongerne. Øistein og hans yngre broder Olav opgiver sin ret, og kong Sigurd opgiver da ogsaa sin for ikke at være mindre ædelmodig;