Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/87

Denne siden er ikke korrekturlest


78 NORDLANDS Aå1”r. sjeldent dyr. Ellers er der ikke saa lidet hummer i ]lysflorden, og der fiskes ikke sjelden hummer paa T rænen, og det meget store hummere, saa det tør hænde. at den ikke er saa sjelden. Østers forekommer til THøtta og Rødø, saa ogsaa den har sin nordgrændse i Nordlands amt. Østersfangsten er ringe i Nordland. Vestj)’orden er, siger von BuCh, det nordligste sted, hvor man har fundet østers. Nordligere har man endnu ikke iagttaget dem. Østersen lever ikke paa havets overflade. Saa tilføier han: Skulde virkelig den koldere temperatur have meddelt sig til vandeti den dybde, østersen lever; thi var det ikke saa, hvorfor gaar da østersen ikke høiere op. Piraalen, hvidaalen (myæine glutinosa) er et skadedyr, som øde- lægger fangsten paa line og garn, naar redskaberne bliver staa- ende over paa bunden. Den ’borer sig nemlig ind under huden og fortærer i utrolig kort tid alle bløde dele, saa blot skind og ben bliver tilbage. Paa Høla er man meget plaget af den. Havfiske. De norske fiskerier har tidligere i det hele været kystfiske. Langs hele kysten, overalt hvor der er fjerde og skjærgaard, bruges aabne baade, og der er overensstem- melser i redskaber, fangstmaader og livsvilkaar for fiskerne. Om vaaren drives skreifiske, naar torsken nærmer sig bankerne langs land eller siger ind i fjordene. Om sommeren søger de længer ud paa bankerne efter sei, torsk eller kveite. Om høsten er det ofte sildefiske. Den bedrift at fiske paa det aabne hav langt fra land kunde ikke tage opsving, før man begyndte at fiske med sjø- gaaende fartøier, og før man kjendte til de banker og egger, hvor man kunde fiske godt. Oplodningen af havbankerne og an- skaffelse af fart-øier, tjenlige til at fiske paa bankerne i stor af- stand fra land, er et arbeide fra de senere aar, og samtidig del- tager ogsaa sjøgaaende farteier i skreifiSket inde ved kysten. Oplodning af havbankerne begyndte i 1844 under ledelse af senere statsraad Ketil 2lIolZjl3ldt. Der anvendtes et seilfartøi, «Jernbarden», og der loddedes mel1e1n Froøerne og indtil noget søndenfor Stad Han mente, at resultaterne var af liden betyd- ning. Der fandtes ingen havbro, som man havde antaget, ban- kerne «var fortsættelsen undervands af de fra fastIandet ud- stikkende halvøer». Han foreslog arbeidet indstillet, og saa skede ForstaaelSen af arbeidets betydning synes at have været liden. ;ll1OZ.2’-f(’Z(Zt anførte, at de foretagne lod11inger godtgjorde, at ingen sammenhængende l1avbro fandtes udenfor Søndmøres og Romsdals kyster, vi(lere, at bankfiskeriet var af for liden betyd- ning, til at dyblodningen kunde have nogen værdi for det. For at faa et tro billede af havbunden, trængtes en uendelighed af