Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/871

H1sTomE. 861 sønnerne forlangte nu at underhandle og fik grid imod at følge med til Nidaros. Da ransmændene lidt før jul kom tilbage til hertugen, ytrede han vel sin misnøie med, at de havde krænket kirkefreden ved Guthorms og Jon Silkes drab, og lod dem endog lægge i lænker, men alligevel tog han til takke med broderparten af det røvede gods, og Bollesønnerne fik kun beholde livet mod at betale 12 mark guld (96 mark sølv), foruden hvad de allerede havde mistet. Fra b0rgerkrigenes Slutning til reformationen Kare- lerne og kvænerne gjorde i 1271 hærværk endog i Haalogaland. Vinteren l278-79 fangede karelerne kongens sysselmand Thor- IZjøm Skaane og dræbte 35 mand for ham oppe paa fjeldet. De ældre indfald synes ikke at have strakt sig søndenfor Tromsø. Mægtige høvdinger under Magnus Lagabøter og hans sønner Erik og Magnus var i det nordlige Haalogaland brødrene Vidkunn og Bjarne Erlingssønner fra Bjarkø. Bjarne Erlingssøn var ved giftermaal kommen i besiddelse af Giskø paa Søndmør samt det store jordegods, som hørte gaarden ti1. Som medlem af kongens raad under Erik Magnussøns ungdom, som lendermand og gesandt viste han stor klogskab. Fra stridighederne mellem Erik Magnussøn, kaldet præste- hader, og geistligheden er opbevaret en beretning om, hvorledes hr. Bjarne Erlingssøn bar sig ad sommeren 1282 i Vaagan, hvor han vistnok optraadte som sysse1mand eller maaske som overbefalings- mand over det hele landskab, hvis mægtigste mand han var som herre til Bjarkø. Der var i 1277 vedtaget et nyt tienderegulativ efter overens- komsten i Tønsberg mellem Magnus Haakonssøn og bisperne, og dette regulativ skulde ophæves i 1282. I et vidnesbyrd, som erkebiskop Jørund i 1291 lod optage over hr. Bjarnes forseelser mod kirken og geistligheden, oplyses det: Paa et møde paa Brudarberg, vistnok pladsen Bruberg under Storvaagen, erklæredes «Vaagaboken» for ophævet. Vaagaboken var en for Vaagan og fiskerierne her gjældende lovbog med be- stemmelse om tienden. Ingen anden kristenret skulde gjælde end den gamle af l244, der var givet af kong Haakon og erke- biskop Sigurd; ingen tiender skulde udredes undtagen de, som var brugelige i erkebiskop Sigurds tid; de senere paalagte var ulovlige, det vil sige, at det nye tienderegulativ af l277 skulde være ophævet. Som ulovlig forbød han baadetiende, kuleigetiende og ostetiende; skreidetiende skulde kun betales af hvad der var til- over-s, naar fiskerne havde faaet sine omkostninger godtgjorte; ligeledes forbød han sæltiende. Derhos dømte han korsbrødrene