Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/874

864 NORI)LANDS AMT. Eieren af Bjarkø, Erling Vidkunnssøn, der Som kongens drotsete var fraværende under feiden, henvendte sig til paven om hjælp og traf andre foranstaltninger for at værne om landet. Russernes fiendtligheder gjaldt vistnok først og fremst Sverige, der i lang tid havde havt krig med Rusland; men da Norge og Sverige da havde samme konge, Magnus Erikssøn, saa gik det og udover Norge. - I 1349 til 1350 rasede i Norge den skrækkelige pest, som er kjendt under navn af «mannadauden» eller «store manna- dauden». Den kom til Bergen med et skib i l349, sandsynlig- vis i august maaned. Efter de sagn, som gaar i Nordland, har pesten ikke raset mindre i Nordland end andre steder i Norge. Blandt dem, som forlod landet paa grund af pesten, nævnes Erling Vidkunnssøn, om hvem det heder, at han red til Rom og kom ikke hjem før aaret efter sammen med erkebispe11 Olav. Erling maa være taget tilfange i England, uvist af hvilken grund, thi der staar i Aslak Bolts jordebog, at erkebisp Olav fik Tjotta og Telgareim (Tilrem) af Erling Vidkunnssøn for guld og sølv, som han lagde ud for ham, da han var fange i England. Endnu i det 13de og 14de aarhundrede havde Haalogaland bevaret en smule af sin gamle betydning Norges fornemste slægt, Bjarkø-ætten, levede endnu og havde sin fædrenegaard paa den lille ø med den gamle handelsplads, som har givet slægten dens navn. Forbindelsen med Hvidehavet var ikke helt ophørt. Senere hører vi lidet om denne landsdel. Stormands- ætterne forsvandt. Haalogaland og Finmarkens afhængighed af Bergen maa allerede før midten af det 14de aarhundrede have været fuld- kommen befæstet, da Haalogaland, trods den fjerne beliggenhed, er henlagt til Bergens skatteoppebørselsdistrikt (féhirZla, thesau- raria), efter breve af 134O. Rimeligst havde det været, at det havde hørt til Trondhjems distrikt, men allerede da maa den meste handel med Haalogaland og Finmarken være drevet fra og i Bergen, og forbindelsen knyttedes efterhaanden stærkere. Kong Haakon Magnussen søgte ved forordning af 3dje mai l372 at indskrænke al handel paa kysten mellem Stad og Vennesund til kjøbstæderne, og kong Olav søgte ved sin forordning af l9de august 1384 at gjøre en lignende indskrænkning for hele det nordlige Norge, nordenfor Stad, hvorved fiskepladsen Vaagan er- klæredes for Haalogalands og Finmarkens stapelplads; men der blev ingen større by her. Under Olav Haakonssøns regjering i l385 heder det, at russerne kom ind i det nordlige Norge, dræbte mange mænd, bortførte kvinder og børn og ranede penge. Man maa have ventet, at dette indfald vilde ske, thi i nævnte forordning,