Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/880

Denne siden er ikke korrekturlest

870 NORDLANDS AMT. i min faderkjærlighed ikke forstod. Han døde 5 dage før min afreise fra Kandia; der havde jeg ladet det nævnte skib laste. Hans død var et tungt slag, som rammede mig haardt; det fore- kom mig, at jeg var blevet alene og manglede al glæde paa den lange reise, som jeg skulde gjøre. Hvor blind og uvidende var jeg ikke, som mente, at Gud var haard mod mig her ved begyn- delsen af reisen. Efter denne sørgelige tildragelse var jeg saar tilsinds, men beherskede mig og reiste den 25de april l431 fra Kandia vest- over; da v1, fordi vinden tvang os til det, havde seilet langs Barberiets kyst, kom vi ud gjennem strædet ved Gibraltar, og den 2den juni naaede vi med det ulykkelige skib nær til det sted, som heder Cades (OadiZ) i Spanien; da vi ved daarlig sty- ring kom for nær en boe i St. Peters kana1l, tog skibet bund paa et undervandsskjær, og vort ror kom ud af stilling, ror- kramperne tog skade, saaledes som det viste sig senere under de følgende ulykker. Desuden fik skibet brud paa kjølen paa tre steder, og det tog ind vand saa voldsomt, at vi kun med møie kunde holde det lens. Dette pludselige uheld gjorde mig endnu mere nedslagen, men den gode Herre Gud lod det ikke mangle paa sin naade; da vi kom til CadiZ, lossede vi straks det havarerede skib den 3dje juni, og da vi havde losset det, kjølhalede vi det. Paa 25 dage fik vi, skjønt det var vanskeligt rettet paa alt, og vi tog igjen lasten ombord i skibet. Da jeg hørte, at der var udbrudt krig mellem min by Ve- nedig og Genua, maatte vi forøge mandskabet med flere kom- battanter, saaledes at vi ialt blev 68 mand. Den 14de juli drog jeg saa afsted paa min bedrøvelige reise. For ikke at møde nogen af de mange fiendtlige skibe, som ventedes vestenfra, besluttede jeg at styre noget ud af den sædvanlige kurs og holdt ud fra Kap Vincent; den vind, som paa denne kant kaldes Agione, og som er en nordøstvind, blæser her langt fra laud; den hindrede mig i at faa se land igjen, og jeg seilede i 45 dage paa høiden af de Kanariske øer, som er ukjendte steder, der er farlige for alle sjøfolk, mest for dem fra vore kanter. En samvittighedsfuld fører, som befinder sig i saadan stil- ling paa et saadant sted og med saa mange ombord, har det vanskeligt; især var det betænkeligt, at provianten daglig svandt ind for mig, og den er jo det eneste, som giver mennesket efter dets natur kraft og holder det oppe; især gjælder det sjøfolk, som stadig har haardt arbeide. Alligevel behagede det Gud at hjælpe og styrke mig; han

:Ỳ-ɔ

î Canal de Sauti Petri ligger omtrent lo km. sydsydøst for CadiZ.