Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/886

876 NORDLANDS AMT. vort tidligere ror; vi bandt den fast til den venstre skibsside ved agter-skandsen, da den laa i læ, og vi satte tilstrækkelig taljer og taug i, og ventede saa paa, at tiden skulde komme, da havet og vinden vilde give sig. t Den 17de december havde havet lagt sig noget, og da satte vi ved dagens begyndelse med stor møie de to baade ud paa det store og forfærdelige hav. Vi tog de levnetsmidler, som var tilbage, delte dem redelig og ær1ig, idet vi gav de 21, som var i den lille baad, deres del og til de 47 deres del. Men af den mængde vin, som vi havde, tog begge afdelinger saa meget, som baadene med rimelighed kunde føre. Da tiden for afreisen kom, og vi skulde skilles, kaldte jeg først til mig dem, som mest manglede klæder, og gav til hver enkelt det, som jeg havde til- overs af mine egne kIæder. Da vi saa skulde skilles og gaa i baadene, var vi alle meget rørte, og vi omfavnede og kyssede hverandre, og tænkte med smerte paa, at det var rimeligt, at vi ikke mere skulde se hverandre igjen (og det gjorde i heller ikkel. Vi reiste saa afsted ved dagens frembrud og forlod det ulykkelige skib, som vi saa glade havde bygget med ombu, og til hvilket jeg havde havt saa stort haab for reisen. Vi lod tilbage i skibet 8OO botte (omtrent 1 tønde) malvasir, en stor del forarbeidet, vellugtende cyprestræ, peber og ingefær af ikke liden værdi, desuden var der mange andre kostbare varer. Paa den dag skiftede vi vistnok skude, men skjæbnen blev ikke anderledes. I den lange nat. som fulgte mellem tirs- dag og onsdag, blev østenvinden og søndenvinden saa stærk, at vore stakkels kamerater i den lille baad, som vi ikke kunde se, blev borte for os, og vi vidste ikke, hvordan deres endeligt blev. Da bølgerne stadig slog ind, fordi vi var overlastede, gav vi os til, som et sidste middel, at kaste ting oven-bord. og for at forlænge livet berøvede vi os det, som trængtes til livets op- hold. I den nat kastede vi for at lette baaden ud en stor del af den mad og den vin, vi havde, og endel af vore klæder og andre redskaber, som var nødvendige til livsophold. Til frelse for 11 af os, som tilslut blev ilive, lod Gud i sin naade uveiret ophøre den følgende dag, den l8de; vi rettede da kursen mod øst, idet vi mente at finde vestkysten af Irland som nærmeste land. Men vi kunde ikke holde den kur-s, da vinde11e var ustadige; de kom snart fra nordøst og snart fra sydvest; vi seilede afsted med lidet eller næsten intet haab om at blive reddede, især da vi manglede drikke. Nu skal der fortælles om de ulykkelige tildragelser, ved hvilke antallet af de 47, som gik ombord i baaden, begyndte at aftage Ved de stød, som den ulykkelige baad havde faaet under skibets rullen, havde den taget skade og tog vand ind.