I-IISTORIE. 883 - De andre 8 blev hentede og fordelte i familierne. Man huskede ogsaa paa de to, som var blevne paa vort første opholde- sted; af disse var den ene død, og den anden laa paa det yderste og naaede neppe frem til os, før han døde. Han og med ham de andre døde paa den første ø fik en sømmelig begravelse, skjønt ravnene havde revet kjødet af nogle. Paa den nævnte ø boede der 120 sjæle, og til paaske gik 72 til alters som troende og ydmyge kristne. De havde ingen anden næringsvei end fiskeri, da der i denne fjeme egn ikke vokser nogen slags korn. Tre maaneder af aaret, i juni, juli og august, er der altid dag, og solen gaar aldrig ned, og i de tilsvarende maaneder om vinteren er det, ligesom der altid var nat, og de har stadig maanens lys I aarets løb fanger de en uhyre mængde fisk, men kun to arter. Den ene, som findes i store, ja umaadelige masser, kaldes stokfisk, den anden art, nemlig kveite, er mindre talrig, men af en forbau- sende størrelse, nemlig op til 20O pund hver. De tørker stokfisken i vinden og solen uden salt, og da disse fiske ikke indeholder stor fugtighed eller meget fedt, bliver de tørre som træ. Naar de skal spise dem, slaar de dem med øksehammeren, og derved bliver de traadede som sener; derpaa sætter de til smør og kryd- derier for at give dem smag. Det er en stor og værdifuld handels- artikel for de nordlige have. Da kveiterne er meget store, deler de dem op i stykker og salter dem; de er gode, naar de tilbe- redes paa. den maade. Saa reiser de i mai maaned afsted paa en noksaa stor baad paa 5O botter (tønder), ladet med fisk. De drager til et sted i Norge, som heder Bergen, mere end 1000 miglier borte. Til denne handelsby kommer skibe med en dræg- tighed paa 300-35O botter med alle slags varer fra Tyskland, England, Skotland og Preussen, alt saadant, som er nødvendigt til mad og klæder. Det er utallige folk, som kommer med sin fisk og utallige baade, og da byttes fisken bort for varer, som de trænger; thi, som jeg før har sagt, der kan ikke avles noget der, hvor de bor. De har ikke og bruger ikke nogen mynt, og naar de har byttet bort det, de vil, vender de tilbage; de sørger da altid for at have et sted, hvor de kan forsyne sig med ved til brændsel for hele aaret og med andre fornødenheder. Indbyggerne paa disse øer er meget renlivede mennesker og ser godt ud,-og saaledes er det ogsaa med kvinderne der. Deres sæder er saa enkle, at de ikke bryder sig om at laase for sine ting, og de har heller ikke nogen mistanke til sine kvinder. Dette mærkede vi tydelig; thi i de samme værelser, hvor mændene og konerne og deres døtre sov, sov ogsaa vi, og i vort paasyn klædte de sig nøgne, naar de skulde gaa tilsengs. De pleiede at tage badstuebad hver torsdag, og da klædte de af sig hjemme
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/893
Denne siden er ikke korrekturlest