Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/909

Denne siden er ikke korrekturlest


HxSToR1E. 899 idet vi lod 2 blive tilbage som vogtere for baaden, forat den ikke skulde blive slaaet istykker af bølgeslaget. Vi gik op til et sted, som laa mindre udsat for vinden, og ved hjælp af lidt hør og ved de aarer, vi havde, fik vi gjort op lidt ild til at varme os. Da kroppene fik lidt varme, kom der nogen følelse i de forfrosne og kolde ledemod. Det var dog en skrækkelig be- gyndelse, thi denne samme bedrøve1ige nat døde 3 af vore kamerater. Da de to, som var blevet tilbage i baaden, mærkede, at ingen kom til dem eller kunde give dem hjælp eller afløs- ning, forlod de helt baaden og det, som var i den; skjælvende af kulde og halvdøde kom de til os for at finde et lunt sted, hvor de kunde sidde ved det elendige, halvsluknende baal. Vi forstod, at denne ø var ubeboet, men nær ved saa vi tydelig en anden, hvor der saa ud til at bo mennesker, og vi talte da allesammen om, hvorledes vi skulde forsøge at komme (lidhen. Da baaden var blevet liggende paa land i fjæren, gjorde vi den saa tæt, som vi kunde, og bragte ombord de faa sager, som vi havde tilovers. Vi gik ombord med vor nye last, med vore bekymringer og med mørke tanker og med sne. Der var ikke mere end fem af os komne ombord i baaden, før den gik fra hverandre og gabede i alle sine sammenføininger, saa medtaget var den ved den medfart, den tidlig og sent havde været udsat for paa havet. Det viste sig tydelig, at den trængte mere til at repa- reres end til at bruges. Da den fik lidt last, gav den sig i sammenføiningerne, blev fuld af vand og revnede, saa vi fik andet at tænke paa. Vaade gik vi ud af baaden igjen og lod den staa paa land. For fremtiden lod vi den blive der, da vi ikke kunde have noget synderligt haab om at kunne bruge den. Vi begyndte saa at tænke paa at udnytte den ubrugelige baad paa anden maade, og vi besluttede da at hugge den i to dele: af den større del gjorde vi en hytte, som rummede l3 mand; af den anden del, som var mere tæt, gjorde vi en hytte, der rummede 5, og resterne brugte vi til brænde. Him1ens stjerner og deres bevægelse - kunde vi altid se, uden at aabne noget vindu. Da vi helt manglede mad, gik vi frem og tilbage ytterst paa stranden ved havet, hvor vi fandt noget til livsophold, og hvor der levede nogle sjødyr, skjæl og mnslinger. Deraf fandt vi ikke .saa meget, som vi gjerne vilde, heller ikke til enhver tid, men kun lidt; dette blandede vi med sne og kogte det i skibskjedelen med en plante,som var meget bitter. Dette spiste vi, men vi kunde ikke blive mætte af det; sammen med dette brugte vi ogsaa en vis plante, hvis navn vi ikke kjendte, og som vi undertiden fandt mellem klipperne, men kun i ringe mængde.