Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/91

82 NoB1)1.AN1)S AMT. dybere del. Den allerstørste del af banken er mellem 50 og 10O favne dyb. Udenfor Vesteraalen grunder skallerne sig op omkring 40 favne, medens bankens sydvestlige del og nogle mindre fordybninger her og der synker ned mod 15O favne. Den nordlige halvdel af eggen mod Nordhavsdybet er meget brat med stærk strøm og mange steder vanskelig for drift. Paa den sydlige halvdel af eggen derimod er der jevnt affald og de fleste steder gode strømforhold. Her er ogsaa rige fiskefelter. De forsøg, som er gjort paa skraaningen ned mod Træna- dybet, har ikke givet gode resultater, og R-østbankens afheld mod Vestfjorden har ogsaa vist sig fiskefattigt, men det er ingen- lunde givet, at fiskemængden er den samme til hver tid. Paa Røst-, Lofot- og Vesteraalsbanken har fra gammel tid været drevet fiskeri. Som omtalt, har der nord ved Andenes været drevet egfiske paa dybet med otringer i den dybe ud- bugtning, som eggen danner indover mod land, og som kaldes Andenesdjufta. Det har vist sig, at der helt fra Røst og nord- over t1il Langenes er drivværdige felter. Om vaaren, i mai, kan der gjøres gode fangster inde paa bankerne, og om sommeren har der tildels været gjort udmærkede fangster af lange og kveite og brosme ude paa eggen, særlig hvor der er jevnt affald og gode strømforhold. Havbundens form minder om Storeggen. Røst har et fiskefelt, som i størrelse og rigdom hører til de bedste i landet, og Trænabanken drives lettest derfra. Hvi1ket opsving sommer- og havfisket har taget paa Røst, viser disse tal: I 1899 drev 90 mand med 20 baade og l skøite, i 1903 drev 17OO mand med 15O baade, 150 Skøiter og 13 dampskibe. Udbyttet var i værdi i 1899 2000O kr.,i 1903 515000 kr. Paa yttersiden af Lofoten drives ogsaa skreifiske, ligeledes langs Vesteraalen samt for Værø og Røst. Ved Røst er skrei- fiske med større farkoster især kommet op siden l902. Efter forsøg i Ì902 var bankerne udenfor Vesteraalen i det aar, i februar og marts 1902, praktisk talt tomme for skrei; saa langt vest som ved mundingen af Vestfjorden (rundt Røst og Skomvær) var i april mængder af torsk, og her blev paavist et udmærket fiskefelt for havfiskefartøier. At der paa bankerne udenfor Vesteraalen var lidet fisk i 1902, kan være en tilfæl- dighed. Doryen var anvendt i FinmarkSfiSket i 1887. I 1894 ud- rustedes den første dampba-ad for linefiske i Nordland (Senjen), og det kom mere i brug at benytte saavel kutte1-e og Skøiter Som damPbaade til linefiske. Samtidig kom doryerne i brug, indtil man nu neppe benytter andre smaabaade ved trækning af linen fra større farkoster. Samtidig begyndte kuttere og dampbaade