Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/915

Denne siden er ikke korrekturlest


“ H1s‘roR1E. 905 baade og idet hele alt, hvad der behøves til deres levevis. Den ene hjælper den anden med hans arbeide. De sælger fisk, som de tørrer i vinden; den kalder de paa deres sprog storhafissi (stokfisk). Den udføres over hele Danmark, Sverige og Norge, som er kongeriger, der ligger under kongen af Danmark. Med tørfisk tilbytter de sig huder eller tøi eller den mad, som de trænger. Der findes derfor ikke penge af noget slags hos dem. Man lever der af mange slags fisk, af melk af kjør, af surt og sødt brød af rug; af rug lager de ogsaa øl, som de drikker. De bruger oksehuder og tykke tøier; i kirken og ellers viser de altid den største ærbødighed og gudsfrygt ved de kirkelige handlinger. Folk er her saa enfoldige af hjertet og saa lydige mod Guds bud, at de slet ikke ved, hvad utugt og horeri er, men de over- holder ægteskabets hellige sakramente. Som eksempel kan an- føres, at vi i huset hos denne fisker sov i samme stue som den, hvori han og hans kone sov i en seng. Nær ved sengen sov hans døtre og sønner, og vi sov i tre andre senge nær ved. Men naar de gik for at lægge sig eller for at klæde sig af, eller naar de stod op i vort nærvær, gjorde de dette uden at tænke paa os. Desuden kan jeg fortælle, at mindst hver anden dag stod manden op klokken 4 eller tidligere, naar det behøvedes, og lod hu- struen og døtrene ligge i sengen og reiste selv paa fiske, og han havde saadan tillid til os, som om han stadig havde konen i sine arme. Her er enhver rod til havesyge forsvundet, og de bruger aldrig laas for døren eller noget opbevaringssted med stængsel uden for vilde eller tamme dyr. De er saa hengivne i Guds vilje, at naar enten faderen eller manden eller sønnen eller en anden kjær slægtning afgaar ved døden, idet hans tid er kommen, saa søger slægt og venner sammen for at bede til Gud for sjælen og takke ham, fordi hans vilje er skeet, og de gjør det uden at have eller vise nogen følelse af sorg, men holder gjæstebud og lover Gud sammen. Vi kan i sandhed sige, at vi fra den 8dje februar til marts 1432 har været i paradisets første kreds, til skam og skjændsel for Italien med dets skikke. Her pleier kvinderne at gaa til bad, og naar de skal did, gaar de fra husene nøgne, som de kom til verden, og har slet ikke noget paa sig. De har intet andet i hænderne end et birkeris til brug, ei af undseelse; saa naturlig og ligetil lever de. Da vi stadig saa dette, faldt det os ligesaa naturlig som dem. Fra den 20de november til 20de februar er der her nat og mørke i 21 timer eller mere, men maanen skjuler sig aldrig. Fra den 20de mai til den 20de august ser man altid hele solen, eller en del af dens straaler sees ialfald.