Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/92

Denne siden er ikke korrekturlest


s FISKERIER. 83 at drive linefiske paa de ydre fiskebanker for Senjen og Malangen. Fra 1897 anvendes fiskedampere mere almindelig under skrei- fisket, og herunder er skreifiskefelterne blevne betydelig udvidede. Det første forsøg paa bankfiske fra skøite med baade udfor Langenes i Vesteraalen mislykkedes. Strømmen tillod ikke at drive denslags fiske med baade fra større fartøier. Skibet lagdes for varp, og fisket dreves fra baad med smækre liner, og man tabte en mængde redskaber. Der maa her bruges særlig solide liner, som trækkes fra skibet. I aaret l897 blev der med den første fiskedamper «Skol- pen? i Vesteraalen drevet bankfiske paa samme maade som fra Aales1md med nogenlunde tilfredsstillende resultat. Omtrent samtidig begyndte Skøiter fra Steigen, fra Salten, Helgeland og Aalesund at drive bankfiske for Røst; det viste sig lønnende, og efter ganske faa aar begyndte bankfiske med dampbaade I 1898 begyndte et firma i Grimsby en forretning for bank- fiske i Nordland og Tromsø med sæde i Harstad. Der anvend- tes 3 dampbaade, flere engelske ln1ttere, en større lægter som islager, og der sattes et par «carriers» i rute paa England med fisken. Efter et par aars forsøg maatte foretagendet opgives med betydelige tab. Sidst i 9O-aarene har nogle dampbaade fra Lofoten og fra Harstad forsøgt paa bankerne udenfor Lofoten og Vesteraalen I 190l anskaffedes i Melbu i Vesteraalen de første to fiskedam- pere, som har drevet bankfiske om vaaren og sommeren udenfor Røst, Lofoten og Trænen; senere har flere og flere sluttet sig til, og dette fiske er nu i udvikling. RedSkabeI’. I ældre tider benyttedes kun haandsnøret under skreifisket. Det gamle haandsnøre bruges tildels ogsaa nu, men mest liner, storgarn og smaagarn. Ogsaa synkenot er anvendt, men er for tiden ikke tilladt anvendt efter ved- tægterne. Haandsnøret et billigt og simpelt og bestaar af line, lod og fortøm med krog. Linen er af forskjellig tykkelse og længde, efter dybden og den fisk, som skal fanges. Snøret benævnes haandsnøre, juksaangsnøre, dybsagnsnøre og pilkesnøre. ZÆl1bSGgRS.fl-9k6Tl26 farer om i sine smaa baade, prøvende over- alt, indtil de finder en god plads, hvor da flere Samler sig. Det er det besværligste fiske, men ofte det mest lønnende, da ud- gifterne til udrustning er smaa. Fisket med snøre, dybsagn, foregaar med seksringer eller færinger med 2-3 mand; oftest fisker snørefiskerne nærmere C