Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/920

Denne siden er ikke korrekturlest


9I0 NORDLANDS AMT. befalingsmand, og i brevet, som fulgte med dem, siges der om dem: «Gjerne vil vi ikke have juten igjen, som til Eders streng- hed blev forskikket.» De to mænd fik befolkningen heroppe til at underkaste sig svensk overherredømme uden modstand Men samme aar blev Trondhjem taget tilbage af Erik Munk. Før Trondhjem var erobret tilbage, sendte Erik Munk til Nordland Bergens lagmand Mads Størssøn med skibet «Aarhanen» og to skjæ1-baade for at tugte de frafaldne nordlændinger; han havde ordre til at behandle dem, som havde gaaet svensken til- haande, som rigets fiender. Det synes dog ikke at være skeet. Der blev holdt et hyldningsthing paa Steigen, hvor der atter blev aflagt troskabsed til kong Fredrik. Man synes ikke at have gaaet strengt tilværks mod de frafaldne nordlændinger. Fra Nordland kom der høilydte klager over fogder og andre betjente. ((Den norske So», et i det 16de aarhundrede forfattet skrift om forholdene i Norge, siger, at fogderne er store tyran- ner og deres tjenere værre end ravne; ogsaa Absalon Pederssøn klager over fogderue nordenfjelds. Fogderne beskyldtes for underslæb med oppebørsler, og straf- feu for denne forseelse var i hin tid galgen. Flere nordlandske fogder maatte bøde med livet for slige overtrædelser, men det er ikke sikkert, at de altid var skyldige. Dines Pederssøn foged i Senjen, blev i 1570 hængt i Bergen, anklaget af sin tjener, Nils Basse, for at have udsuget almuen og tilvendt sig bøder. Sagen paadømtes i Bergen af Jens Peder-ssøn, som dengang var lagmand i Nordland. Blandt befolkningen var det et udbredt rygte, at lagmanden var underkjøbt til at dømme fogden fra livet. Lagmand Jens Pederssøn dømte ca. 1570 en anden foged der-oppe, Jens Skr-iver, tildøde. En foged, Anund, blev paa samme tid henrettet. Ogsaa fogden paa Helgeland, gudbrandsdelen Hans Sjur-ssen, blev af lagmanden dømt til galgen; men han slap ned til Kjøbenhavn og klagede sin nød for kongen, af hvem han fik paalæg om at anlægge sag mod lagmanden. Men lag- mandens fremfærd mod fogderne og hans uretfærdighed mod kapellanen Gustav 0lssøn i Lødingen og hans tyranniske frem færd mod saa mange gjorde ham forhadt; i l572 blev han afsat fra sit embede og tre aar senere henrettet paa Nordnes i Bergen. Hist og her var der endnu i det 16de og tildels i det 17de aarhundrede en og anden liden slægt igjen, som Benkestok og Gyntersberg. Men de svandt sammen og blev borte. Aksel Gyntersberg tilhørte en indvandret pommersk familie: ved giftermaal med Kristine Benkestok erhvervede han det store gods Torget i Brønnø. Efter syvaarskrigen havde han