Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/924

914 NORDLANDS AMT. Gyldenløve og erkebiskop Hans Svane, dømte biskop Bredal til at betale præsteenken i Brønnø en erstatning paa 50 rdlr. For Nordland blev Statsforandringen af 1660 i visse hen- seender en forandring til det bedre. Ved suverænitetens ind- førelse afskaffedes den ordning, hvorefter statsindtægterne af de 6 nordlandske len (Helgeland, Salten, Lofoten, Vesteraalen, Senjen og Tromsø) kom til lensherrerne, væsentlig danske adelsmænd, som havde faaet dem at bestyre, ofte uden at have seet sit len. Ud- nævnelsen af amtmænd for lensherrer var et stort fremskridt. Preben von Ahnen og hans tog til Nasafjeld. P1-ebeu von Ahnen, født i Pommern i 1606, var Nordlands sidste lens- herre og dets første amtmand; han blev 3Ote mai 1646 forlenet med Nordlandene, det vil sige med Helgeland, Salten, Senjen, Lofoten, Vesteraalen, Andøen og Tromsø len, mod en afgift af 305O rigsdaler. Han var lensherre fra 1646 til 1663, da lens- herrerne afløstes af amtmænd, og han vedblev at være amtmand i Nordland, til han i 1669 blev forflyttet til Bratsberg amt, hvor han døde i 1675. Fra 1629 omtales han ofte i Norge. Preben von Ahnen, som med andre af denne tyske adels- slægt kom til Norge i Kristian den fjerdes tid, var fra 1640 offi- cer i armeen. Han deltog i krigen mod Sverigei 1643-“l645, og han var med i de heldige indfald i Jæmtland i l658. Familien Ahnens vaaben er efter «Leksikon over adelige familien et graat asenhoved med hals i rødt felt og ligesaa paa hjelmen. Allerede før von Ahnen kom til Nordland, havde han er- hvervet sig adskilligt jordegods i Norge. Han eiede gaarden Fosnes i Stokke ved Tønsberg og kalder sig selv «til Fosnes», men han findes ogsaa benævnt «til Nederhof og Beutel» efter pommerske godser. Til hans jordeiendomme hørte: Dønnes paa Helgeland, Kop- pang og Stedje i Sogn, Ulefoss ved Skien, Eid i Sandsvær, Skil- bred og Fosnes i Stokke ved Tønsberg. Disse eiendomme var adelige sædegaarde med skattefrihed og andre rettigheder, og til de fleste hørte andre bondegaarde. Desuden eiede han hele Fos- sum og halvdelen af Holden jernvæi-k. Preben von Ahnen var ivrig for lenets opkomst; han fik istand et selskab til tilgodegjørelse af torskerogn og et selskab til at drive hvalfangst, ligesom han vilde ophjælpe jordbruget i Nordland. I et brev, som han skrev fra Trondhjem 19de juni l654 til kansleren Christian Sehested,“ heder det, at den meste korn- tiende faldt i Helgeland, at korndyrkningen før vel var forsømt, men kunde dog ved anordning og hjælp forbedres. Mindre skikket for sæd var Lofoten og Vesteraalen, og i Tromsø fogderi kunde