Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/925

Denne siden er ikke korrekturlest


H1SToR1E. 9l5 kornet ikke modnes for regn og blæst. I Salten, hvor han selv boede, skulde han sørge for, at intet blev forsømt med ager- dyrkningen. Preben von Ahnen foretog under krigen med Sverige l657 --58 et tog fra Saltdalen til det nær den norske grændse lig- gende Nasa sølv- og blyværk. Baade Nasajffeld gruber og Silbojokk hytte med den lille by, Nystaden kaldet, blev ødelagt. Toget er ikke berømmeligt, da det nærmest er et herjetog, men det er mærkværdigt, fordi en liden afdeling med ringe hjælpemidIer og gjennem ganske øde egne drog l00 km. fra den norske kyst og ind i Sverige Da toget foretoges, var grændsen ikke reguleret, og major SChnitler anfører i l743, at aarsagen til Preben von Ahnens tog var den, at von Ahnen mente, at Nasafjeld hørte til Norge, og han antog, at Svenskerne var gaaet over grændsen og havde skjærpet paa norsk grund. Nasafjelds gruber i Arjeploug Sogn i Piteå Lappmark ligger ikke 1 km. fra den nuværende græn(lse og nær 105O m. o. h., et par hundrede meter over birkegrændsen; det er en ugjæstmild egn. I gammel tid kommanderedes svenske soldater og krigsfanger til Nasafjeld for at drive gruberne, og finnerne blev tvungne til med sine ren at kjøre malmen den lange vei til hytten. Nasagruberne er vistnok det svenske Lappmarkens ældste gruber; thi malmen her blev fundeu af en fin, Lars Persson, i 1635, og gruberne er drevet i to perioder, fra 1635 til 1658 og fra 1770 til et stykke ind idet l9de aarhundrede. Den første periode var vær-kets bedste tid. I aarene mellem 1637 og 1657 var ved Silbojokk hytte bleven tilvirket 4294 mark sølv og over l000 skippund bly. Disse Nasafjeld gruber var de første svenske gruber, hvori der anvendtes krudt til brydningeu. Malmen smeltedes den første tid ved Silbojokks sølvhytte ved indsjøen Sttdvajavrre (470 m. o. h.), 47 km. nordøst for gruberne, og senere ved Adolf- ströms hytte ved Laiselven. Om toget til Nasafjeld er der endel historiske beretniuger, men der er ingen beskrivelse af veiene, som fulgtes, eller nogen sikker angivelse af aarstiden, men der er opbevaret sagn om to- get, der vistnok har nogen værdi. Preben von Ahnen var vinteren 1656 til 1657 i Kjøbenhavn. Da regjeringen spurgte ham, om der kunde foretages et angreb paa Sverige fra hans len, svarede han, at folkene var uøvede, og de havde slet ingen officerer der, vaabuene var hos mange daar- lige, og der var lidet krudt og bly. Dernæst var der paa over- gangen fra Helgeland og Salten fogderi, hvor det var lettest at