Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/930

92O NORDLANDS Au-r. Dog kalder sagnet den, som dalen har faaet navn efter, junke- ren eller jonkas, og det heder, som nævnt, at der stod en stue, som kaldtes Jonkasstuen ved Junkerdalens gaard. Junker- dalen udtales, efter J. Dyring, af befolkningen til dagligdags Jon- kesdal, med ganske svag r-lyd, og han bemærker, at navnet maaske er af finsk oprindelse. Efter Friis betyder Jonka Jonas, og den forklaring, at en fin ved navn Jonas har slaaet sig ned i den indtil 1743 ubebyggede dal, kan neppe helt forkastes. I « Norske Gaardnavne» af (). Rygh heder det om Junker- dalen, at navnet formodentlig kommer af Junkeren som fjeld- navn, dog ikke af Junkeren i Mo, da dette navn ligger i for stor afstand herfra. Der er efter dette tre forklaringer af navnet, af .]unkeren som fjeldnavn, af Jonka, et finnenavn og af junke)-en som be- tegnelse af Preben von Ahnen. Navnet Junkerdalens forklaring er efter dette tvilsom. Rimeligst er maaske forklaringen Jonkas- dal af finnenavnet Jonkas. Den lige vei fra Saltdalen til Nasa gaar ikke gjennem Jun- kerdalen, men gjennem Lønsdalen næsten ret mod syd. Junker- dalen er en sidedal, der gjennem et trangt, tidligere saa godt som ufarbart gjel, Junkerdalsuren, kommer ned til Saltdalen fra øst. Det skulde i og for sig synes rimeligt, at Preben von Ahnen tog den korteste vei. Professor Y. Nielsen bemerker, at Junkerdalen er ikke den rette vei til Nasafjeld. Adkomsten dertil er over Lønsdalen. Imidlertid mener han, at den 1657-58 benyttede vei gik over Junkerdalen og fra denne over i Lønsdalen. Preben von Ahnen, mener han, har vistnok ikke kunnet følge den i hine dage af tæt urskog dækkede dalbund langs Saltelven. Han har da istedet allerede langt nede i Saltdalen taget over fjeldet og fulgt finnernes gamle flyttevei gjennem Evenesda1en til Junkerdalen for saa ad lignende veie at rykke derfra frem til Straitesjok i Lønsdalen. Han tænker sig toget foretaget om vinteren, da frosten og sneen lagde bro over alle myrer og elve, og Preben von Ahnen har selv i sin foran nævnte memorial pegt paa denne tid som hensigtsmæssig til at udføre den plan1agte ekspedition. Professor Nielsen anfører en række grunde for, at toget er foregaaet om vinteren: I et svensk brev af 9de december l657 skrevet i Umeå berettes om samling af tropper, som om høsten fandt sted paa den norske side af grændsen; man frygtede, heder det, tiendens indfald fra tre sider. Norske soldater eller andre vel bevæbnede folk havde samlet sig paa Umaafjeldene og andre steder paa den vesterbotniske side. Naar det blev godt skiføre og bekvemt at bruge rener, kunde man vente fienden næsten i hvert sogn.