Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/932

922 NORDLANDS Au-r. mnligheden af, at lei.1-pladsen kan have været et mere eller mindre stadigt opholdssted for finner. Denne leirplads ligger l9 km. fra Nasa gruber. 12 km. længere syd og 7 km. fra de nævnte gruber, paa det lyngbevoksede nes mellem G-ubbeltaaga og Stokka fandtes en telttomt af samme Omfang og udseende som den vestre fløis tomter ved Straitesjok. Dette nes maatte paa grund af terrænforhold og afstande være selvskrevet udgangs- punkt for Preben von Ahnens tog, naar man skulde stige op til Nasa gruber. Naar der her paa dette sted fandtes en tomt af det samme særegne udseende som de ved Straitesjok, bliver det sandsynligt, at her er levninger efter Preben von Ahnens tog. Spor af telttomter af den omtalte art kan nok paa dette sted holde sig i et tidsrum af 238 aar. Leirpladsen ved Straitesjok ligger 690 m. o. h. paa svagt heldende, haard og ufrugtbar grund. Leirpladsen ved Gubbeltaaga og Stokka ligger 596 m. o. h. paa et med tynd lyngtorv overdækket storstenet underlag. Hvis disse leirtomter er levninger efter hint tog, saa kaster de en smule lys over denne begivenhed. Fra Saltdalen er toget ført gjennem Lønsdalen til Nasa, d. v. s. gode 60 km. i ubeboet land. I den nordre del af Lønsdalen er der uveisomt, i den søndre del af Lønsdalen er goldt, øde og veirhaardt land. Dernæst gik toget i fiendtligt land fra Na-sa til Silbojokk ved Sädvajavrre gjennem Smuolejok, ca. 47 km., det bliver tilsammen en operationslinje paa over lO0 km. ennem øde land med høifjeldskarakter. Pashøiden i Lø11sdalen - ved Stødi - er 686 m., Nasa gruber ligger paa 1050 m., Sädajavrre paa 464 m. o. h. Tilbagetoget er sandsynligvis ikke foregaaet over Nasa, men gjennem det 990 m. høie grændsepas mellem Straitesöok og St-angsJjeld, der langs Straitesjok fører lige mod leiren ved denne elvs udmunding i Lønselven, - dette vil have forkortet tilbagetogslinjen over 16 km. Leiren ved Straitesjok har da sandsynligvis været valgt med særligt hensyn hertil og har været operationslinjens hovedetappe. Efter tomterues areal at dømme maa teltene have rummet omkring lO0 mand. Venstre (østre) fløis telte var efter tomterne almindelige runde finnnetelte, der sandsynligvis har været beboet af finner. Høire (vestre) fløis telte har været «mønsaastelte» af størrelse som de paa eksercerpladse nu anvendte stabsofficerstelte og med ljore i taget. De har været rummeligere og mere kom- fortable end finneteltene, og da de har været nedgravede, var de varmere end disse. Det ligger nær at antage, at høire fløis telte har været beboede af lensherren selv med hans befal og hus- tropper samt udskrevne, hvilke har havt større fordringer til komfort og været mere kjælne ligeoverfor det vekslende høifjelds-