Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/944

Denne siden er ikke korrekturlest


934 NORDLANDS AMT. Kristian V’s og Fredrik IV’s krige synes ikke at have havt nogen umiddelbar indflydelse paa Nordlands indbyggere, undtagen forsaavidt disse krige forøgede skatterue. I det attende aarhundrede begyndte man at tage sig af for- sømte finner. Allerede biskop Erik Bredal havde som berørt i midten af det l7de aarhundrede arbeidet paa finnernes under- visning; men hans bestræbelser bar ikke synderlig frugt. Den lOde december 1714 var af Fredrik IV i Kjøbenhavn oprettet et missionskollegium for kongens hedenske undersaatter i Ost- indien, og det nordlandske og finmarkske missionsvæsen blev den 19(le april 1715 henlagt under dette kollegium. Sogne- præsten til Vedø, siden lektor i theologi ved Trondhjems skole, Thomas v. lVesten, tog sig som missionskollegiets vikar med iver af finnernes omvendelse. Von Westen (født 1682 i Trondhjem, død sammesteds 1727) er omtalt i beskrivelsen af Finmarkens amt (bind II, pag. 335-39). De vidtløftige strækninger, paa hvilke finnerne holdt til, fra Søndre Trondhjems amts nordlige del og indtil Finmarkens yderste gi-ændse, blev inddelt i l3 missionsdistrikter, hvoraf 6te, 7de, 8de, 9de, lOde og 11te distrikt vedkom det nuværende Nord- lands amt, samt 12te og 13de distrikt eller Namdalen og Indherred det trondhjemske. Hvert distrikt havde sin missionær og skoler samt forsamlingshuse, 4 kirker eller kapeller byggedes i Vefsen, i Ranen, i Beieren og i Tysfjorden. Til bestridelse af udgifterne henlagdes en aarlig afgift af samtlige landets kirker og over- skuddet af de Staten tilhørende nordlandske og finmarkske kirker, saa missionsvæsenet fik et anseeligt fond, der først benævntes den nordlandske og finmarkske missionskasse, senere det nord- landske kirke- og skolefond. Det nor(llandske kirke- og skolej’ond eiede isin tid mange kirker i Nordland (kfr. reskript af 27de november 1716 og 12te januar 172O). I henhold til lov af 1ste august 182O blev kirkerne solgt; fondet eier nu (kfr. kirkelov af 3dje august l897 § 10) alene sognekirkerne i Hat“flelddalen, Værø, Røst, Dom-berg og Andenes samt kapellet i fiskeværet Henningsvær; endvidere eiede fondet kapellet i fiskeværet Steine. Dette var (ligesom kapellet i Henningsvær) opført 1852 af reisværk med ind- og udvendig paneling, men ødelagdes fuldstændig under en storm i l905; nogen bestem- melse om dets gjenopførelse er endnu ikke truffen. I det 18de aarhundrede vedblev nordlændingernes handel at være afhængig af de bergenske kjøbmænd. Egentlig mono- poliseret var ikke handelen, da Trondhjem ved sine privilegier O forordning af 7de august 1697 var ligeberettiget-. Bergens handlende havde dog ved privilegier af 29de april l702 § 3 og forordning af l2te september l753 kap. 2 3 stor magt over sine skyldnerc.