Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/945

Denne siden er ikke korrekturlest


H1sToH1P:. 935 Tyskerne ved det hanseatiske kontor i Bergen kunde ligesaa- vel som Bergens egne borgere drive den nordlandske handel (kfr. den odenseske reces af 25de juli 156O og Liibecks privilegier af 30te april 1673 4 og l0), og da Kristiansund blev kjøb- stad, handledes herfra med Nordlandene. Imidlertid opstod ønsket om et eget udskibningssted for Nordlands varer. Den første, der har udtalt ønsket om anlægget af en by i Nordland, er vel Petter Dass i det tidligere citerede vers. Stiftamtmand G. C. Oeder har offentlig udtalt sig for anlæg af en kjøbstad i Nordlandenei 1763. Eiler Hagerup skrev i 1775 sine tanker om en kjøbstads anlægi Nord- landene, indførte i ugeskriftet «Sam1eren». Mod disse sidste kom Bergens deputerede borgere med en imødegaaelse, trykt i Bergen l788. Tromsø fik først i 1794 kjøbstadsret og Bodø i 1816. Der manglede ikke afsætningssteder, da flere og flere kræmmerleier bevilgedes langs amtets kyster (kfr. Trondhjems privilegier af 1732, 2den post § l0), og store mai-keder holdtes om sommeren i Helgelands fogderier paa Sleipnes, Bjørn og Tilrem. Den tvang, som hvilede paa nordlandshandelen, søgte man at hæve ved forordningen af 2Ode oktober 1813, hvilken dog neppe har havt synderlig virkning. Men forordningen af 5te januar 1813, som paabød reduktion af boggjæld i gamle penge til rigsbankpenge, gjorde Nordlandenes afhængighed af Bergen meget mindre, idet gjælden betaltes med lidet værdifulde sedler. I det l8de aarhundrede var Lofotfisket godt som regel, navnlig i Vaagan. Paa værene Skraaven, Kabelvaag, Hennings- vær, Svolvær, Østnesfjord og Storvaagen samledes mange fiskere, ikke blot fra Nordlandene, men helt fra Søndmøre af. I løbet af det l8de aarhundrede blev brugen af torskegar11 almindelig over hele kysten; dette nye redskab vakte uvilje, og der klagedes over, at udbyttet ofte fra aar til aar aftog, saa paa flere steder blev brug af garn forbudt. I løbet af det l8de aarhundrede udfærdigedes en hel række forordninger, der havde til hensigt at ophjælpe fiskeriet. For- ordningen af 12te september l753 kom som frugt af en ved reskript af 24de februar 1749 nedsat kommissions arbeide. Denne forordning giver bestemmelser om fiskens tilvirknings- maade og blev af betydning for fiskens behandling som handels- vare, men maatte dog senere modificeres ved forskjellige reskripter. Ved reskript af 26de juli 1781 blev tilvirkningen af rundfisk 1mder visse betingelser tilladt paa enkelte steder af landet, hvor forordningen af 12te september 1753 krævede virke af rotskjær. For Nordlands fiskerier var forordningen af 1ste februar 1786 vigtig I slutningen af det l8de aarhundrede fik forskjellige Videnskabsmænd i opdrag at undersøge fiskerierne, deriblandt professor Jens Rathke.