F1sxEmER. 85 oftest liggende i Lofoten fra aar til aar. Garnbaadene har 5-7 mand, og fra 1888 begyndte de at faa haandspil for indhivning af garnene. Garnene i Lofoten er omkring 2O favne lange og 2 favne dybe (3OO )( 40-45 masker), 7IZ2 omfar pr. alen. Mange bruger dybere garn. Nogle garn sættes langs bunden, og kaldes bundgarn; andre sættes i større eller mindre afstand fra bunden eller fra over- fladen og kaldes .fløitgarn. Disse garn anvendes med forskjelligt held, eftersom skreien staar nær bunden eller høit oppe. Ved fløitgarnene adskilles overvands- og undervandsfløit. Ved de første gaar der taug fra garnet op til tønder i overfladen, og garnet holdes nede ved sine ilestene, men i bestemt dybde ved taugene. Anvendes undervandsfløit, borttages en del af garnets stene, saa garnet vil flyde, men afstanden fra bunden reguleres ved ilestenene, der sænkes til bunden. Garnene maa forankres godt, ellers driver de for strømmen. Stene fæstede med de saa- kaldte stenbaand til undertelnen samt g1askavl fæstede til over- telnen, holder garnet sti-akt. Tidligere brugtes istedetfor glas- kavl «træflaa» eller kork. e Man haler garnene op ved kaler eller iler, fæstede til det ytterste garn i hver ende af lænken. Den nedre tamp er fæstet til en større, ofte jernbeslaaet sten, der med lænkens stenvægt udgjør dennes fortøining. Til den øvre ende er fæstet et eller flere dubl, vagere etc., for at holde ilen oppe, og for at vise, hvor redskaberne staar-. Garnene sættes i alle dybder efter omstændighederne fra 30-1OO favne og ofte ogsaa dybere, og de bliver udsat i lænker paa 2O-35 garn forsynet med 2 iler. Hver baad bruger en lænke ad gangen, men har 1 eller 2 lænker i reserve for at kunne skifte. Fra 1896 er smaagam kommen meget i brug og har for- trængt storgarnene. Smaagarn er letvinte og fisker godt. De er bundet af finere traad end storgarnene, er gr1mdere og lettere (300-45O )( 3O masker, 8-9 omfar pr. alen). Med disse 1isker, foruden større garnbaade, ogsaa mindre baade med 2-3 mand. Det er i Lofotloven forbudt garn- og natlinefiskere at ro ud før et bestemt klokkeslet, forskjelligt fra kl. 7Ifs til 5 om morge- nen; dagline- og dybsagnfiskere kan ro ud, naar de vil. Sæd- vanligvis sætter de ikke sine redskaber, før natbrugerne er be- gyndt at trække Fiskep1adsen ligger gjerne Ve til 2 mil fra land, efter som fisken staar; alle ror ud paa givet signal, og redskaberne trækkes. Da antallet af redskaber er stort, og da de, som berørt, tager stor plads paa havet, er trækningen ofte ugrei.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/95
Denne siden er ikke korrekturlest