HISTORIE. 943 voldsmand og endog sat hans liv i fare. Fogden havde vendt sin dragne sabel mod hans person og svunget den over ham som en rasende; han skulde derhos have sønderslaaet og ødelagt de i værelset værende møbler. Everth fortæller, at der negtedes ham og hans lidelsesfæller at faa de levnetsmidler, de havde an- holdt om, og at de ikke engang havde straa at ligge paa. Hans egne breve til engelske venner og handelsforbindelser giver et andet indtryk. Sorenskriveren forlangte en gjennem amtet opnævnt autori- seret translatør, og Everth sad saaledes foreløbig i arrest. Men hans ophold der blev ikke synderlig langvarigt. Bygdefolket fandt vagtholdet byrdefuldt. Amtmanden viste sig efter en fra Everth indgiven ansøgning imødekommende, og Everth blev den 22de november løsladt mod kaution, hvortil han benyttede Steads eiendele. Amtmanden lader vedva1-ende til at have været vel- villig stemt mod Everth. Imidlertid var Everths norske medskyldige blevne bange og søgte at redde sig selv ved at indgive anmeldelser. Lorck, som holdt længst ud, antydede tilsidst for Everth, at han helst burde lette sin samvittighed. I et brev, som Everth den 13de december skrev til Stead, fortæller han ganske aabenlyst om det til Lorck i Storvaagen foregaaede smugleri af et parti rum. l London fandt Everth mægtige venner, og disse ve1mer kom atter i forbindelse med FranCis Gar-den ])enovan. Han blev fra nu af det store drivhjul i den hele sag, og det lykkedes ham at gjøre denne meget indviklet. Han skulde være agent for de i smuglerierne interesserede handelshuse og samtidig bringe John- Everth ud af klemmen. Denovan vendte sig til den engelske gesandt i’ Stockholm, irIænde1-en viscount Per(Py Cl‘inton Smythe Strangford. I sin første skrivelse i l8l9 var Denovan dybt krænket Everth, eier af et handelsetablissement «nær Nordkap i N0l’gG», var under et eller andet paaskud fængslet «paa den svenske re- gjerings befaling». Alle breve fra og til ham var standsede. Han anholdt om, at Lord Strangford vilde lade denne sag undersøge, forat Everth kunde blive sat i frihed og erholde erstatning for sin fængsIing og for beslaglæggelsen af sin eiendom. «Nordkaps nærhed» var omtalt i den hensigt at gjøre saa meget mere virkning, som Denovan selv har forklaret, og Lord Strangford skrev den 3dje februar til udenrigsministeren, grev Lars von Engeström at han ventede med tillid forklaringer over en saa vigtig sag som en britisk undersaats personlige frihed. Udenrigsministeren konfererede med kongen og skrev 4de februar til den norske Statsminister Peder Anker for at anmode
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/953
Denne siden er ikke korrekturlest