Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/954

944 NORDLANDS AMT. denne om at indhente «fork1aring om grundene til, at de arre- sterede en venskabelig magts undersaat». Udenrigsministeren meddelte til Lord Strangford, at hvis Everth ikke havde paadraget sig lovens straf for en eller anden forseelse, skulde han modtage en erstatning efter krænkelsen. Hermed var den diplomatiske brevveksling om Bodøsagen indledet. Lord Strangford var uvidende om arten af de forretninger, Everth drev, og vidste ikke, hvem der var eier af etablissementet paa Bodø. Naar han ankede over en engelsk «passagers» be- handling, har han næret den tro, at denne var uskyldig En tilfredsstillende redegjørelse fra norsk side, vilde hurtig have indskrænket sagen til et ringe omfang; men det gik for langsomt fra norsk side. Det tog i 1818 og 1819 lang tid at korrespondere paa Nordland, og der kom ingen meddelelse om, hvad Everth havde gjort. Lord Strangford sendte 9de marts 18l9 til udenrigsministeren en skarp skrivelse, hvori han meddelte, at Everths fader var død, da han hørte om sin Søns fængsling, og at dennes nærværelse i London var nødvendig. Han foreslog, at Everth mod kaution sattes paa fri fod, eller at hans proces maatte paaskyndes. Udenrigsministeren henvendte sig atter til Statsminister Anker om oplysninger. Den 27de marts skrev Lord Strangford et nyt brev, hvori det hed, at Everths sag blev hver dag mere alvorlig; den skulde bringes til den britiske regjerings kundskab, og paa en officiel maade anmodede han om de aktstykker, som angik sagen. Da der fra Norge ikke var kommet oplysninger, maatte han holde sig til den fra Everths sagfører, I)enovan, modtagne beretning: Anholdelsen af Everth og omstyrtelsen af hans handelshus paa Nyholmen var følgen af nogle bergenske monopolisters skinsyge Lord Strangford kunde meddele, at Everths fængsling havde for- anlediget hans handelshuses bankerot og hans faders død; hans associé, Mr. Paul, havde druknet sig i London af fortvivlelse over disse ulykken Everth havde ingen saadan associé, og den hele drukningshistorie lyder problematisk. Lord Strangford tænkte ikke paa den langsomme postgang; der var hengaaet et halvt aar, uden at den norske regjering og udenrigsministeriet saa sig istand til at besvare hans forespørgsler; han bedømte sagen efter de oplysninger, som Denovan fremlagde; hvorefter en britisk undersaat var berøvet sin personlige frihed. Da oplysninger kom fra norsk side, var det for sent, og der blev ikke‘ taget hensyn dert1l. Denovan havde med kløgt stillet sagen iet falskt lys. Først den 28de marts sendte grov Engeström til Lord Strang-