Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/956

946 NoRn[.ANnS AmT. ligheder af lignende art i LerWick paa Shetlandsøerne og har antagelig været vel kjendt af de britiske myndigheder. Everth reiste til London, hvor han optraadte som den haardt forurettede og satte alt i bevægelse for at faa opreisning. Stead fik en ufuldstændig meddelelse om, hvad der var foregaaet paa Bodø. Steads interesser var hele tiden skudt tilside, og Everth blev nævnt som den skadelidende part og som eier af de gjenlig- gende beslaglagte varer. Paa Bodø laa tilbage resten af de varer, som med (Forsø- get» var overførte fra Røst til Bodø. I Ørsvaag laa den væsent- lige del af «OScar»s ladning. Først i anden halvdel af april 1819 fik Statsminister Ankeri Stockholm underretning om Everths voldsdaad den 28de februar. Han sendte beretningen, som var kommen fra amtmanden i NordIand, til udenrigsminister grev Engeström, som meddelte den til Lord Strangford. Udenrigsministeren henviste til denne rap- port og anmodede lorden om at forelægge sagen for sin regje- ring og forsøge at erholde skadeserstatning for de bortførte sager og faa de skyldige afstraffet. Grev Engeström sendte ogsaa den 22de april den svenske minister i London, baron Stierneld, en redegjørelse for sagens stilling og paalagde ham at henvende sig til den britiske uden- rigsminister, Lord Castlereagh, med fordring paa erstatning og Everths afstraffelSe eller hans udlevering. Baron Stierneld fik ikke svar fra det britiske ministerium. Paa en mundtlig henvendelse svaredes, at Everth var stevnet for at svare paa beskyldningerne. Senere modtog han af Lord Castlereagh den besked, at Everth ikke kunde anklages efter engelsk lov, og derhos anmeldte Lord Castlereagh, at han selv havde modtaget klager af en meget alvorlig beskaffenhed, hvilke var sendt til Lord Strangford for at undersøges. Everth kunde efter det, som var foregaaet, ikke længere med nogen rimelighed forsvares. Lord Strangford lod da Everths sag falde foreløbig. I ste- det blev de, som skulde have eiet varerne, trukne frem, og deres tab dannede grundlaget for de nye klager. Lord Strangford indledede den 25de mai 1819 et nyt afsnit af forhandlingerne. Det hed, at hr. Everth efterlod i oplag paa toldboden paa Nyholmen en umaadelig mængde gjenstande, der var sendt til ham af forskjellige eiere, men som ikke tilhørte ham. Disse eiere, som ikke behøvede at lide straf for Everths opførsel, krævede sine sager tilbage. . De engelske skibes ladninger, der var oplagte ved toldboden