Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/963

HlS’I’ORIE. 953 ansaa dette for umuligt, og han var ærgerlig over de «norske allarmister», som han kaldte dem. Da der imidlertid fra norsk side var vakt forlangende om, at noget skulde gjøres, var han villig til at gjøre forsøg. 23de marts 1820 paalagde grev Engeström baron Stierneld at tage sig af sagen. Imidlertid skrev St. George den 26de juni til grev A. G. Mörner, som nu var fungerende chef i udenrigsdepartementet, at han vilde levere beviserne for Helliesens skyld, og sendte den veksel, som Everth havde givet Helliesen, men atter faaet tilbage af denne, for som det sagdes at omskrives paa stemplet papir. Den modtagne veksel var laget for anledningen og var falsk. De i sagen indviklede herrer havde glemt, at den originale veksel, der i 1818 havde vandret mellem Everth og Helliesen, forlænge siden var sendt til fiuansdepartementet, og da den ikke lod sig tilveiebringe, lagede de en ny. Begge veksler ligger nu i rigs- arkivet. For grev Mörner oplæste St. George en, sandsynligvis af Denovan udarbeidet, lang fremstilling om uret, som var tilføiet Everth og Stead. Den erstatning, hvorpaa disse kunde gjøre krav, var 18O0 OOO kr. Grev Mörner k1mde ikke tænke sig, at Denovan havde «omarbeidet» sine beviser, og antog, at tolderen og fogden havde tilladt sig magtmisbrug, men mente, at det maatte være overdrivelse, naar der krævedes .5 100 00O. Men grev Mörner mente, at sagen var udenrigsdepartementet uved- kommende og maatte ordnes i Norge med de norske myndig- heder, til hvem den nu var oversendt. Faa dage efter reiste St. George til Kristiania, og her aab- nedes nye forhandlinger. Denovan og Lord Strangford havde før havt en følelse af, at Everth gjennem sine forgaaelser havde gjort sig umulig og burde holdes udenfor, men St. George frem- stillede ogsaa ham som martyr, mod hvem der var begaaet himmelraabende uret. Den nye fremgangsmaade tør ansees som resultater af de nye overlægninger i London mellem Denovan, Lord Strangford og Lord Castlereagh. St. George fremførte som argument, at det britiske parlament snart skulde begynde sine forhandlinger om trælasttolden, og at Norge kunde komme til at lide i sin handel, hvis denne sag ikke ordnedes tilfredsstillende for de britiske undersaatter. Til samme tid sendte C. J. Gerss 30te juni fra London en protest mod enhver erstatning til Everth & søn eller David Stead, før Gerss havde faaet, hvad han hos dem havde tilgode Finansdepartementet tilraadede derfor, at der intet maatte gjøres udover de ved resolutionen af 25de ok- tober 18l9 givne tilsagn. Kongen resoIverede under 8de august, at de som Steads eiendom reklamerede varer, efter det tidligere givne tilsagn, skulde udleveres.