Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/970

Denne siden er ikke korrekturlest


960 NORDLANDS AMT. “ FitZgerald fortsatte med sine trudsler. Den 16de juni gav grev Engeström en forestilling om Bodø- sagens fortvivlede stilling. Kongen resolverede, at udenrigsmini- steren efter at have forhandlet med den storbritanniske minister skulde forelægge et ultimatum til sagens endelige afgjørelse. I statsraad 19de juni, hvor udenrigsministeren, Statsminister Anker, statsraaderne Collett og Fasting var tilstede, ..foredroges det engelske ultimatum. FitZgerald havde ledsaget dette ultima- tum med forlangende om endelig afgjørelse; en forhaling eller vægring ved at tilst-aa, hvad han forlanger, vilde udsætte de to forenede kongeriger og særlig Norge for de ulemper, som vilde flyde af handelens standsning og af en forandringi de bestaaende forhold mellem hofferne i Stockholm og London. Kongen resolverede, at statssekretær Holst skulde beordres at afslutte en overenskomst med Denovan, hvorved denne erholdt for sine klienter, hvad der af udenrigsministeren var opgivet som det britiske ultimatum. Holst og Denovan afsluttede den 2lde juni 182l den konven- tion, der endelig ordnede Bodøsagen. Denne stemte nøiagtig med det ultimatum, der var afgivet. Det beløb, som Denovan havde fordret i skadeserstatning, var lidt over S 39000. Summen var nu nedsat til S l8000 (omtrent 324 O0O kr.), hvoraf B 2500 skulde udredes kontant. Overenskomsten bestemte, at tiltale mod Everth o. a. skulde l1æves, ligesaa det beslag, der var lagt paa de pakhuse, som Gerss havde opført paa Nyholmen, og paa dennes andre eien- domme. En sum af ;2 250O skulde straks udbetales; denne tilfaldt Denovan som honorar og erstatning. - Der skulde overdrages de engelske rekIamanter fribreve, gjæl- dende for en toldfrihed paa S 15500, der skulde fordeles paa fire aar, at regne fra 1ste juli 1821. Derimod frafaldt Denovan enhver fordring paa den norske stat. Paa andre maader havde desuden Bodøsagen foranlediget ud- gifter for den norske statskasse paa mindst 120 000 kr., maaske 2O0 O00 kr. Denovan havde faaet sine S 250O som sin andel i bvttet; men han vilde have mere. Samme aar, 182l, anholdt han om at blive anerkjendt som britisk vieekonsul i Norge. Bodøsagens mænd havde i det hele stor lyst paa at blive britiske konsuler i Norge. Dundas Blackhall skal ved denne tid være bleven vicekonsul paa Bodø, og i marts 1823 blev J. C. (3roWe anerkjendt som vicekonsul paa Hammerfest og Tromsø eller, som det mere klingende kaldtes, vicekonsu1 for Nor-dkap. Hovedbeløbet af fribrevene blev overført til Sir Peter Pole