Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/972

Denne siden er ikke korrekturlest


962 NORDLANDS AMT. De store bergværksanlæg ved Sulitelma Værk og i Dunder- landsdalen er før beskrevne. “ Ved folkeafstemning 13de august 1905 blev det spørgsmaal forelagt vælgerne, om de var enig i den stedfundne opløsning af unionen eller ikke. I Nordlands amts bygder svarede 20 O26 ja og 6 nei, i Bodø by 627 ja og 1 nei, i Narvik 65O ja og ingen nei. Ialt i riget var der 368 208, som svarede ja, og 184 nei. Ved folkeafstemningen 12te til 13de november 1905 fore- lagdes vælgerne det spørgsmaal, om de var enig i den regjerin- gen ved stortingsbeslutning af 3lte Oktober 1905 givne bemyndi- gelse til at optage forhandlinger med prins Carl af Danmark om at modtage valg som Norges konge. I Nordlands amt svarede 14819 ja paa dette spørgsmaal, 2831 nei eller 84 pct. ja og 16 pct. nei. I Narvik 77 ja, 524 nei eller 13 pct. ja og 87 pct. nei, i Bodø 322 ja, 244 nei eller 57 pct. ja og 43 pct. nei. Ja-Stemmerne var i majoritet und- tagen i Bindalen, Vefsen, Hatfjelddalen og Mo. I hele landet var der 259 563 ja og 69 246 nei eller 78.9 pct. ja og 21.1 pct. nei. I1figmæ1Id. Fra meget gammel tid havde Haalogaland en lagmand, og Steigen var sæde for lagmanden over Nordland og Finmarken indtil 1797, da det gamle lagdømme ophævedes. Der er vistnok intet bevis for, at der var lagmænd før 132l, men det er sandsynligt, at Bja‘1-ni Marðarson var lagmand i Haa- logalandi l223. Paa rigsmødet i Bergen nævnes nemlig ved navn tre lagmænd or Þróndalagum. Den ene af disse, Gunnar- Gi:jönbakr, havde vistnok det egentlige Frostathingslag, og de to andre Haalogaland og Jemteland, og da Bjarne var født i Nord- land og indgiftet i den bedste æt her, saa er det vel sandsynligt, at han var lagmand her. Gaarden Steig er vistnok, efterat Raneætten var uddød paa kong Sverres tid, tilfaldt kronen, og lagmandssæderne blev efter fortalen i Frostathingsloven skjænket af krongodset. Der er da grund til at antage, at Steigen allerede i det l3de aarh1mdrede var lagmandens og lagthingets sæde. Fylkesthinget paa Tronde- nes forsvinder i den senere middelalder, og lagthinget paa Steigen er maaske kommet i stedet. I 1321 og 134 nævnes Ivar Alfssøn som lagmand paa Haa- logaland. I jordebog fra ]4O0 nævnes Arne lagmadr aa Steig, og han maa saaledes have levet i første halvdel af det 14de aarhundrede og før, og i 1404 nævnes «logþinget» paa Steig Steigen ligger paa Engeløen. Med de tilhørende øgrupper