Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/974

Denne siden er ikke korrekturlest


9ö4 NORDLANDS AMT. Broderen Erik Hanssøn Schønnebøl var foged i Lofoten og Vester- aalen. Hans Wrangel var lagmand fra 1610-16. Jørgen Henrikssøn Staur, søn af lagmanden Henrik Jørgensen i Trondhjem, var lagmand fra 1617-48; han var gift med Adelus Benkestok. u Manderup Pederssøn Schønnebøl, lagmand fra 1648--82, var ogsaa søn af ovennævnte Peder Hanssøn Schønnebøl, og han var gift med formandens datter; han eiede et jordegods paa 116 vog og fik Skaanland i Steigen skattefri som adelig sædegaard. Christen .]ensen Mun(rhegaard var i lang tid vicelagmand og døde samme aar, han blev udnævnt til virkelig lagmand 1686; han var gift med formandens datter. Hans de Fine var lagmand fra 1686 -89. Han omkom ved bran- den i theatret paa Amalienborg slot l5de april 1689, hvor 200 men- nesker af Danmarks og Norges fornemste slægter mistede livet. Fredrik Henrik Sehønnebøl, søn af ovennævnte Manderup SchønnebøI, var lagma-ud fra 1689-l725; da han døde, var broderen Mandrup Schønnebøl i længere tid vicelagmand. Kancel1iraad Peter Angell var lagmand til 1729, efterat han først havde været vicelagmand. Justitsraad Bredal fra l729-39. Justitsraad Peter Thams fra 1739-58. Peder Rist 1758-87. Kammerjunker Peder Tønder von Koss blev 1agmand 1788, men tiltraaadte neppe embedet; thi samme aar blev justitiarius i overhofretten Enevold de Falsen udnævnt, neppe med sin gode vilje; han fungerede til-l791. Hans Parelius Brou?n var lag-mand fra 1791-97. I hans tid blev Iagmandsembedet ophævet. P Lensherrer og amtmænd. I det 16de og 17de aarhun- drede indtil enevoldsmagten indførtes i 166O, overlodes større eller mindre landsdele til danske adelsmænd med eller uden aarlig afgift til kongen. I almindelighed ansattes en lensherre for Nordlandene med bopæl paa Bodø gaard eller ogsaa paa Hernes i Bodin præstegjeld, en tid ogsaa paa Indyr i Gildeskaal. Men da landsdelen udstykkedes i mindre len, som i Tromsø len, Sen- jen len o. s. v., og hvert af disse smaalen overlodes til en anden indehaver end lensherren, blev overtilsynet meget mangelfuldt, og megen uorden og forvirring blev følgen af udstykningssystemet. Før reformationen sees oftere nordmænd at have havt forleningen, saaledes Bergens sidste kathoIske biskop Olav, den i Norge indgiftede adelsmand Nils Lykke m. fl. Efter reformationen derimod var det mest danske adelsmænd, der aldrig