Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/983

Denne siden er ikke korrekturlest


H1sToH1E. ’ 973 Lærer A. M. Bjørnaali 1900fO1, 190lf02, 1902Z03, 1903Z04, 19O4Z‘05, 1905Z06 (valgt for Nordre Helgeland 1906Z07). Lagmand G. T. Baumann 1900ZO1, 1901ZO2, l902Z03. Gaardbruger J. M. Jørgensen 1903ZO4, 1904Z05, 1905f06. Gaardbruger J’. O. G. A. Selsø 1904fO5, 1905Z06. Gaardbruger C. A. P. Stor-jord, valgt for Søndre Salten 1906Z07. Gaardbruger P. M. P. Bakkejord, valgt for Nordre Salten 1806Z07. Tromsø og Bo(lø. Rektor H. J. Horst 1894, 1895, 1896, 1897, 1898, 1898Z 9-9, 1899Z‘1900, 1900Z01, 1901Z02, 1902Z03. Tromsø, Bodø og Narvik. Redaktør J. Berge 1903Z04, 1904fO5, 1905Z06. Bodø og Narvik: Rektor B. Gundersen 1906f07. Blandt Nordlands amts thingmænd bør i en oversigt over amtets historie omtales Sivert Nielsen, som paa en fremtrædende maade deltog i det politiske liv i et tidsrum af omkring 4O aar. Neppe har nogen enkelt landsdel havt en mere ihærdig ta1smand for sine særinteresser end Nordlandene havde i ham. Han blev første gang valgt til Storthinget 1859-60, i l862-63 blev han ikke valgt, men fra 1865 til 1900 var han Nordlands repræsen- tant, men i aarene 1897 til 1900 kom han paa grund af syg- dom ikke til at møde. Han var odelsthingspræsident i 1881- 84, og i 1885 blev han storthingspræsident efter Johan Sverdrup, som da dannede sit ministerium. Sivert Nielsen døde i Kristi- ania i en alder af 81 aar i 1904. Fra de “ ringeste kaar -i en fjerntliggende egn blev han ved sine evner og sin virksomhed hævet til en storthingspræsidents ledende stilling, og hans indflydelse paa landets hele politik var ikke ringe. Han tilhørte den hele tid afgjort venstrepartiet og har været en af dette partis betydelige politikere. Sivert Nielsen kom vistnok ikke til at indtage stillingen som den egentlige fører for det parti, han tilhørte. .Han var den be- tænkte raadgiver, mere tilbøielig til at omgaa vanskeligheder end til at overvinde dem. De voldsomme brydninger, de store kriser var egentlig hans natur imod, men han kom dog til at faa fremtrædende andel i ottiaarenes veto- og rig-sretskamp og i nittiaarenes unionsstrid. Han modtog et par gange opfordring til at indtræde i regjeringen, engang til at danne ministeriet, men han undslog sig af helbreds- hensyn. Trods sin ringe uddannelse i ungdommen havde han med