Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/106

Vik Hr-:RRE1). 93 19 m.s dybde med sand- og 1erbund. Dybden aftager nordefter til 1l m. Igjennem sundet løber en temmelig stærk strem, der med floden sætter nord og med fjære sydefter. Man kan gaa mellem Lille-Gjetungen og sydpynten af Langøen og ankre i en liden bugt imellem sidstnævnte ø og nogle smaa holmer indenfor paa 7 m.s dybde, sand- og lerbund. Naar Ves- vikboen er passeret, kan man ankre hele sundet igjennem, lige til den lille holme i nordenden af samme. g Ven-nesund er grundt, saa de større dampskibe ikke kan gaa der igjennem. Smaa dampskibe gaar der ved høivande. Ved den sydvestlige ende af Langøen er en havn mellem Langøen, Deleholmen og Bre1mholmen; den er mindre god i vest- ligt veir. i Længere inde i Langøsundet er bedre havn. Imellem Vaagø og Bukholmen i Lyngvær er havneplads, men farvandet er urent. I Sandvær er god havn for mindre fartøier mellem Fæøen og den smale ø vestenfor; man kan ankre paa 25-35 m., ler- og sandbund. y Fiskepladse, der benyttes under hjemmefisket, er der paa den sydvestlige og nordvestlige side af Kvalø, omtrent 4 km. fra land i syd fra Helgelandsflesa og nordover omtrent 6 km. 0mkring ()lsboerne er der ba11ker paa grundt vand med længderetning mod nord. Enkelte af disse kaldes: Stortarre)Z, LangtarY-en og Sto-rgrundcm. Paa vestsiden af Garnflesa er gode fiskebanker. I I(yngv(erj3orden mellem Lyngvær og Kvaløskjærene ligger en fiskebanke. Syd for Vennesund skal være en fiskerig banke, Vennes1md- banken. Jordsmonnet i Vik herred er dels ler, dels sand og skjælsand. Derhos er der megen dyrkbar myr. Herredet er ved sin beliggenhed og ved sin jordbund amtets bedste land- brugsdistrikt. Jordsmonnet paa øerne i Vik herred er derimod ofte fattigt med kun et tyndt my1-lag over fjeldet. Det dyrkede land ligger i den fra Klaven og KD6T’v6f op- gaaende dal og i dalen fra Sørbotn, samt langs fastlandets vest- side, tildels ogsaa langs Bindalsj)ord og Ursjjord, i Fuglvatnelvens dalføre samt paa øerne Somnesøen, Sandvær, Lyngvær og Kvaløen. Der dyrkes havre, byg og poteter samt lidt rug. Der er i herredet større temmelig flade strækninger oftest med frugtbar jord og store og tildels gode myrer. Korn dyrkes indtil l mils vei fra havet, mere havre end byg og undertiden lidt mere end tilstrækkeligt for eget brug.