Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/107

Denne siden er ikke korrekturlest


94 NORDLANDS AMT. Arealet er saaledes udnyttet: Ager ......... 2.7 km.2 Eng . . 6.5 » Ager og eng ....... . . 9.2 km.’ Sl(0g ........... . 20.0 B “Udmark, snaufjeld, indsjøér o. s. v. ..... 203.3 » Tilsamme11 232.5 km.2 Udsæden var i 1900: Rug .... .. 3l bl. Byg . . 189 » Havre . . . . 439 » Blandkorn . ..... 3 » Ialt kornsæd 662 hl. Poteter ......... 1 494 bl. Havre til grønfoder . . 24 » Græsfrø ......... 119 kg. Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 342 ar. Areal af havre var 165 ar, hvoraf 92 ar anvendtes til kjøkkenhaver. Der var ingen frugttræer i herredet. a Der var 15 slaa- og meiemaskiner, 2 saamaskiner og 223 tohjulede arbeidsvogne. Udsæd og avl pr. maal samt foldighed: Udsæd. Avl. Fo1dlghed. Byg ..... så 1. 21O 1. 6 Havre . . 5O » 250 » 5 Græsfrø . . . l.25 kg. Sandsen for havestel er ringe. Der er et par haver, f. eks. paa Kvaløen. Noget nyland er opdyrket i senere tid. Bedre redskaber og maskiner er kommen i brug. Afgrøftning er kommen mere i brug end tidligere. I 1907 angiver her-redsstyrelsen værdien af l maal dyrket jord til omtrent 50 kr. og omkostningerne ved at opdyrke l maal jord til 25-4O kr. Den opdyrkede jord antages at udgjøre halvdelen af den uop- dyrkede, men dyrkbare. Det vil sige, at der skulde være 18.4 km.2 uopdyrket. Det uop(lyrkede land er delvis blevet benyttet som havnegang og torvskjær, men en stor del har ingen nævnevær- dig nytte Der findes store strækninger myr, hvoraf mest muldmyr.