Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/122

Denne siden er ikke korrekturlest


BRØNNØ HERRED. I09 Langs Skilbotn forbi Kroknes og Rodal til Tr(elnes og videre rundt Tr(elneshalfen er der et næsten fortløbende bælte indtil I k1n. bredt væsentlig bestaaende af sandmoer eller myrmoer, der ofte er skikkede for dyrkning. Eudel af myrerne benyttes som slaatteland. De flade, myragtige strækninger øst for Movatn og Horns- veddin har løvskog, ligesaa dele af Skaarenmyren samt strækningen mellem Kvernfin(l og TimIan, syd for Ve(lalsgaardene, og nogle en- kelte andre steder. Øer. De større “og mindre øer, holmer og skjær vest for fastlandet er Torgøen eller rettere Torgøerne med Torgi)ær og Kuit“ingan, Saurenøerne med Uttorgvær, To-W-gneslandef, Varholmen, Præst- øerne og Salhusrogna, Onst(?in(m, Kl)P7’8f6ll“)l9R. Torgøerne ligger mellem Tojtsemdet i vest og Torgjjo)-den med Brø1møsundet i øst og har en række større og mindre valer og smaafjorde, hvoraf endel ligger næsten tørre ved fjære, medens der ved høivande bliver grupper af større og mindre øer. Nord- lig er der ganske lave aaser med mellemliggende flade strækninger, tildels med birkekrat. I den søndre del er der to høider, skilt ved Ve-st-vaagen. Det østligste er Torghatt(“n, trigonometrisk punkt, 260 m., kjendt ved det gjennem fjeldet gaaende hul (se bind I, pag. 200). Dette fjeld lader sig meget vanskelig bestige fra øst- siden og vestsiden og er vanskelig bestigeligt fra sydsiden; let- tere, omend besværlig-, er bestigningen fra nordsiden; det er de mange spalter i fjeldet, som vanskeliggjør adgangen til toppen. Vest for Vestvaagen ligger Vike)j)“el(let, 147 m. Den søndre del af Torgøen, Heløen kaIdet, samt Torgværets øgruppe er smaakuperet; der er som “ regel mose og lyng, som ogsaa tilfældet er med Vikerfjeld og Torghatten, undtagen i høiden. Sa-uren har en række i øens længderetning gaaende lave aas- rygge med mellemliggende langstrakte myrer. Det høieste punkt, Hollæn(lerheia, 72 m., ligger paa vestsiden; en lavere knaus, Sam- sura, 69 m., er mere iønefaldende paa grund af sin form og kjen- delig paa lang afstand Her er myrer skikkede til torvskjæring og til opdyrkning. Uttorgv(er ligner i sin beskaffenhed Sauren, men lange, smale sund kommer istedetfor de langstrakte myrer. Torgneslandet har afrundede, som regel græsklædte hauge; den sydligste og høieste er græsklædt og har birkekrat. Varholmens øer og holmer er lave, flade og i almindelighed græsklædte. ()nsteinen er en samling lave, flade og spredte holmer og skjær; fordetmeste er de nøgne eller sparsomt bevoksede med græs; de hæver sig nogle faa meter over havet. Paa selve On- steinsholmen, hvor husene ligger, er der noget slaatteland.