Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/132

BBøNNø HERREn. 119 «Af forlystelser er her meget, som i fortiden var aldeles ubekjendt; der indfinder sig forskjellige udenlandske personer, saasom italienere, tyskere, ja endog purtugisiske jøder1 og for- skjellige andre ubekjendte personer. De førstnævnte medbringer forskjellige her i landet aldeles ubekjendte dyr, saasom hyæner, tigere og kunstafrettede slanger og aber, hvilke sidste gjerne er iførte uniform og kan gjøre adskillige krumspring, hvorved de skaffer sin herre mangen skilling. Der gives ogsaa vokskabinet- ter m. m., ja en vis Leidersdorf havde et loppemenageri at fore- vise, hvor flere lopper, bundne i sølvlænker med sølvring om halsen, slæbte vogne og skibe af papir, samt affyrede dertil indrettede kanoner, hvilke var ret morsomt at betragte. Tillige indfinder sig ogsaa komediespillere, linedansere og musikanter, hvoraf endel foreviser gymnastiske og mekaniske kunster m. m., hvilke forestillinger vist kunne regnes til publikums fornøielser, men især yndede for den oplysning og indsigt, de bringer de mindre erfarne tilskuere, saa at de tid efter anden kan lære at indse, at deslige kunster er naturlige Virkninger af naturlige aarsager, og ikke, som de forhen troede, at saadant skede ved trolddoms kraft eller, som de kaldte det, «runerie».» “ V Om forbruget af kaffe i 1848 heder det hos Nordhuus.- «Dersom det er sandt, at kultur og luksus er hinandens følgesvende, saa troes, at de begge, især den sidste, her har taget fast bopæl. Fra embedsmanden og landhandleren lige til den usleste husmandshytte bruges den alt fortærende kaffe, og uagtet prisen synes aarligen at aftage, er dette dog ikke andet end en tillokkelse, der immer fremkalder flere og flere dyrkere og vil til slutning, som det synes, aldeles ruinere flere familier; thi det er ikke alene kaffens og sukkerets værd, her er tale om, men der skal melk, fløde og forskjellige til dens tillavning nødven- dige apparater anskaffes, tilligemed den kostbare tid, som an- vendes paa dens tillavning, og som ikke Gud selv kan tilbage- kalde; men dette er endda ikke nok; i Nordsem er det gaaet saa vidt, at kaffe synes at være for simpel at beværte med.v Chokolade med hvedebrød, sukkerbrød o. desl. er ikke sjeldent at blive opvartet med i adskillige bønderhuse. Forhen skulde der mindst en tønde brændevin til et maadeligt bryllup; nu derimod er man godt hjulpen med et anker, thi punsch og vin træder i brændevinets sted, og den første især i overflødighed; alt dette er noget, som saare sjelden brugtes i nabosognene. I gudsfrygt og moralitet vil vi vistnok i det tilsyneladende og forstilte tabe os imod vore naboeri de øvrige sogne. Den huslige andagt synes at være bortjaget; hist og her sees i bø11derhuse en forreven Brok- ’ Ifølge grun(lloveu skal dog intetslags jøder opholde sig her i landet