Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/15

4 NORDLANDS AMT. Bergen . . . . 14O Stavanger . . . . 165 Kristiansand . ; . 195 Kristiania . . . 232 Hamburg . . . . 264 Da Bodø by ligger 14Ò 23‘ 25“ øst for Greenwich, og da landets normale tid efter lov af 29de juni 1894 er Greenwichs tid forøget med en time, ligger Bodø tid kun omtrent 1ïZ2 minut skjævt i forhold til solen eller til stedets sande tid, eller klok- ken er rykket 1V2 minut tilbage. Byen omgives af Bodin herred. “ Grændser-. Den grund, hvorpaa Bødø ligger, hørte oprindelig under gaarden Rønvik, og det trondhjemske handels- og fiskeri- etablissement eiede grunden, som det havde kjøbt af gaardene Hundholmen og Rønvik. Ved lov af 20de mai 1816 oprettedes kjøbstaden Bodø, og den blev anlagt paa en del af gaarden Hundholmen, tidligere matr.- l.-nr. 53 i Bodø thinglag. Byens grændser blev fastsatte ved en syns- og mærkeskjelsforretning, afholdt 27de juni 18l5. Kjøbstadsterritoriet omfattede paa fastlandet en del af eiendom- men Hundholmen, samt de to øer Nyholmen og Buerøen, der begge laa til Hundholmen og en anden gaard i fællesskab. Hund- holmen med tilliggelser tilhørte dengang det trondhjemske han- dels- og fiskerietablissement, men gaarden kjøbtes i 1821 af staten. Staten igjen solgtei 1858 eiendommen til Bodø kjøb- stadkommune for 82O0 kr., men øen Nyholmen blev af hensyn til det senere opførte fyr undtaget fra salget. Buerøen eies i sin helhed af byen, som derhos kjøbte et til Hundholmens vest- grændse stødende stykke af eiendommen Østre Hernes i Bodin herred til begravelsesplads for byen. Bodø by eiede saaledes foruden selve kjøbstadsterritoriet de til dette paa øst-, syd- og vestsiden stødende strækninger, nem- lig den del af gaarden Hundholmen, der ved kjøbstadens anlæg ikke blev medtaget i byterritoriet, samt den nævnte parcel af gaarden Østre Hernes i Bodin. Bodø bys udvikling i 1880-aarene medførte bebyggelse ud- over de ved byens oprettelse i 1816 afstukne kjøbstadsgrændser. Navnlig har dette været tilfældet med de udenfor bygrændsens øst- og sydside liggende strækninger af Hundholmen, der var udgaaet af landets matrikul. Det hele udenfor bygrændsen væ- rende, men byen tilhørende belte af Hundholmen, blev næsten betragtet som en del af kjøbstaden. Borgerskab erhvervedes af dem, som boede udenfor den gamle kjøbstadsgrændse, kjøbstadens politilovgivning var anseet gjældende for hele byens eiendom,