Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/154

Denne siden er ikke korrekturlest

VEGA HERHE1). 141 Eiendommene er stærkt udstykkede. Kun Rørø, Vegsteinen, Glad-stad præstegaard, Kirkeøen ved Holand og tildels Eidemsgaardene har dyrket jord af nogen “udstrækning; dertil kommer nogle gaarde paa Ylvingen. Af nyland er i senere tid, naar et eneste brug undtages, kun lidet opdyrket Der er indført et mere ordnet sædskifte. Skjønt Vega ligger ude i havet, dyrkes der ikke saa lidet byg og l1avre, især inde paa øen, hvor der er store, flade stræk- ninger med et godt formuldet myrjordlag ovenpaa skjælsanden. Frostnætter i juli og først i august skader af og til poteterne. Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal jord til 6O kr. og omkostningerne ved rydningen af samme til 35 kr. I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af 1 maal jord til 90 kr., og at opdyrke et maal antages at koste 45 a 50 kr. s Der findes ca. 1000O maal uopdyrket, men dyrkbar jord, hvoraf præstegaarden, 7O maal, tilhører staten. Den uopdyrkede jord benyttes som slaatteland og havnegang, men store dele kan ikke nyttiggjøres. Der er større myrstrækninger, som lader sig opdyrke. Fjeldbeiterne er smaa og fjeldene oftest nøgne, men de giver dog om sommeren beite for ikke faa sauer og tildels gjeter, og om høsten, naar de tages hjem, er de i godt huld. Nogle sauer, som man ikke finder om høsten, bliver vilde og maa skydes. Husdyrhold samt fjærkræ i Vega herred: l900. 1890. Heste . . . 1l l 102 Storfæ . . l O7O 1 08l Faar . . 1 585 2 277 Gjeter . 56 135 Svin . 84 62 Rensdyr . . -- 1 Høns . . . 1 368 833 Ænder ...... -- 1 Fjøsstellet er noget forskjelligt, i regelen daarligt. Rørøens meierikreds staar adskillig over de andre gaarde i herredet. “ Salg af melk er ringe, udenfor hvad der leveres til aktie- meierierne. Der sælges ikke kvæg eller kjød; de nødvendige brugsheste kjøbes. Vega havde i 1905 2 meierier: Rørøens meieri fra 1898 og Vega meieri fra 1901,