Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/184

Denne siden er ikke korrekturlest


VELFJORDEN HEBBE1). - 171 tilhører uden tviVl bugterne. Navnet er sandsynlig oprindelig elvenavn, som kan være gaaet over paa fjordarmene, der med sin langstrakte og temmelig smale form kunde være betragtede som fortsættelse af elvene. Navnet hænger maaske sammen med borg, i betydning terrasse, og hentyder til breddernes form. Tømmermo ligger ved en i Storbørja udfaldende elv. Drau-rik havde i 1723 ligget øde over 12 aar. Første led er vel draugr, dødning. . Sildkoven. Sidste led er vel kov(ɔ, trangt landskab, inde- sluttet af bratte høider. Sildkoven betegner vel en af fjelde indesluttet, trang fjord, i hvilken silden pleier at gaa ind. Her sigtes vel til en vik af Storfjorden (paa kartet kaldet Lillefjorden), ved hvis munding gaarden ligger. Stor-fjord har navn efter en fjord, en arm af Velfjorden.. Alin-li. Første led er trænavnet almr. Opgavl(w. Sidste led er ga.fl, gavl, i stedsnavne brugt om fremspringende nes og berg-vægge. Den rette form er vel Ok- gavlen, og dette navn maa egentlig tilhøre det høie fjeld paa ostsiden af Okfjorden, under hvilket gaarden ligger. ()kan ligger paa den østre side ved mundingen af Okfjorden, en arm af Velfjorden. Gaardnavnet kommer vel af et oprindelig navn paa fjorden, Oki. 0ldfund kjendes ikke fra Velfjorden herred. Gravhauge er der ved gaarden Store Hegge. Velfjorden kirke er en korskirke af tømmer, opført noget efter l661, med 45O siddepladse. t Kirken kaldes i reformatsen Nøstvigens korsh11s. l)en laa da som nu paa Naustvik. Den kan ikke være den samme som den hos .4slak Bolt nævnte Kmitskirkja i Harmi, men skriver sig dog vist fra middelalderen og har sandsynlig været en stavkirke. Velfjorden blev Il(]Sklll3 fra Brønnø som eget præstegjeld ved resolution af 3dje juli 1875. Kapellet i Naustvik omtales saaledes i en besigtigelse af 1661: «Tværstolperne vil fradrives baade uden og indentil, af ny gjøres og med jernbolte bebindes, at ikke kirken slet skal forfalde, som er at befrygte.» «Hjørnestolperne» fattedes paa begge sider som ogsaa ved -koret. Kirken har efter dette været en stavkirke. Den skulde « med nye Sviller forbedres rundtenom». Den nuværende kirke er vistnok opført noget efter 1661, og stav- kirken er vel revet ca. 1680. Men iVelfjordens nuværende kirke er en altertavle, der bærer aarstallet 1641 og saaledes vel maa hidrøre fra den ældre kirke. I erstatning for fisketienden har Velfjorden sognepræstembede aarlig 2OO kr.